Tillykke med det nye hus til Frank & Linda. Glæder os til at se det.
Weekendmarked. Hov hvad skete der lige der, vi købte næsten ikke noget og her har alle gået og sparet for at shoppe igennem.
Nå men hele vores ferie blev planlagt, så vi kunne slutte ferien, en weekend i Bangkok. Det er der det store weekendmarked er, med 15.000 boder. Vi tager en taxi derud for der er langt. Vi bliver sat af i den ende hvor der er møbler og brugskunst og Karina er næsten ikke til at hive væk. Vi andre vil dog hellere se efter tøj. Philip får shoppet fodboldtøj, kasket og lyskæde. Neline køber 1 par sko og sengetæppe men pudebetræk og lys og Emma køber også sengetæppe med pudebetræk og lyskæde. Der er bare varmt men det er ikke kun os der sveder, for de lokale har smurt så meget babypuder i hoved, for at tage sveden, så de er helt hvide. Efter et par timers zig zag gennem de små smalle gyder, beslutter vi os for en gang fodmassage. (stakkels dem for vores tær stinker.) Farmand får en gammel mand der har prøvet at skjule sin bare isse med en lille paryk men desværre sætter han sig foran blæseren, der prøver at køle alle ned, med det resultat at parykken letter hver gang den rammer ham og det er svært at holdt masken. Selv de andre massører griner men han lægger ikke mærke til det selv. Vi får set små hundehvalpe der dog har fået bedre forhold, end da vi var her sidst. Pigerne får købt nogle kaninseler til Max, Mille og Molly. Sultne, finder vi en restaurant der har aircondition og vi får bestilt noget mad. Efter 20 minutter har vi modtaget 1 flaske vand. Vi prøver igen og modtager 3 retter ud af 5. okay, så kommer resten og 1 sodavand efter 10 minutter men vi mangler stadig 3 sodavand og en watermelonjuice. Vi rykker igen hvorefter vi får 4 sodavand!!!!. Så beder vi om regningen som skal rykkes efter 4 gange (har man bare lyst til at gå) hvorefter vi får en grøn lap papir med nr. 31 på. Okay … ja man skal åbenbart op selv og betale i den meget lange kø… Behøver jeg sige at jeg lignede en kogt reje og de ingen drikkepenge fik. AAARRRGGGGHHHH. Vi lunter lidt videre men da vi alle er godt kogte og bestemmer vi os for at tage hjem og i bad. Det er dog en tom fornemmelse på vej hjem, for sidste gang vi var her kunne vi næsten ikke være i taxien for alt det vi havde købt. Mor får sig en lur og vi andre flader ud med nintendoer og computeren. Vi får set solnedgangen oppe fra 23 etage og den er bare flot sådan som den rammer de høje bygninger med det lyserøde-orange lys. Vi står 4 mand og knipser løs og det er en lille undertone om hvem der står bedst, for der bliver skævet noget når man kigger på det billede man fik taget. Aftensmad. Vi bevæger os ned foran hotellet for af se på hvad china town kan byde på men det er ikke andet end små gadekøkkener og det ikke bare lugter, det stinker så appetitten er ved at forsvinde. Var det noget med en kogt kylling hvor hoved stadig er på og glor på dig eller en friturestegt and der ligner noget der er blevet kørt over. Eller retter der er så mørkebrune så du ikke kan se hvad du putter i munden??? Ad for den da. Vi vælger hotellets egen restaurant og vi er de eneste der sidder der. Gad vide hvad klokken er og hvornår lukker de?? Vi får serveret en gang spagetti med kødsovs der er så stærk så vi går derfra småsultne. Der lægger et bageri i stuen og vi skynder os der ned men de har lukket. Nå ja vi kan jo heldigvis sige at der er en ny dag i morgen og glæde os til morgenbuffeen. Hvem har også brug for mad.? Tonny syntes han vil pakke, da vi kommer op på hotelværelset og spreder alt ud på gulvet og bliver fornærmet, da Karina siger stop da klokken er 22.00 og 3 børn prøver at sove. Ja det kan være jeg skal putte ham ind i klædeskabet i nat. Syntes dagen dog har været noget uheldig og sidder og drømmer om Rugbrød og ny opgravet kartofler og jordbær med fløde. I Danmark er jeg født der har jeg hjemme. Snøft.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
