I dag er dagen gået med at udforske den store airbag og selv Neline var på den flere gange. Stor var skuffelsen da børnene kom tilbage fra skiskolen og den var punkteret. Vi håber den er klar i morgen. Børnene tager nu længere op med liftene og kører af de grønne løjper ned og er ikke så skræmte mere når de er oppe på toppen. Emma syntes dog at det er for dårligt at de ikke har sat gelænder op på de løjper hvor det går stejlt ned til siden. Skiskolen tynder ud i børnene på holdet, da de er rejst hjem og i morgen er Neline den eneste på sit hold. Emma er frisk igen med 100 km/t. Dejligt. Karina fordriver tiden med en god bog i varmestuen og sørger for varme drikke og mad når vi andre kommer ned fra løjperne. Vi snakker stadig om at vi er imponeret over den måde børnene frygtløse kaster sig ud i alting her og de plager allerede om, hvornår vi kan komme af sted igen. Selv om de er ude og lave sport i 6 timer hver dag er tempoet højt om aftenen, men vi må dog vække dem om morgenen.