Så er vi ankommet til vores første skitur. En tur på 10 timer op igennem Norge for til sidst at havne i Stöten i Sverige. Vi vækkede børnene kl. 4.00 og så var Philip og Neline ellers blevet syge. Philip kastede op og Neline har høj feber og snot forkølet. Dog var det en god tur uden uheld i bilen og hold da k… hvor er det bare flot at køre igennem sådan et hvidt landskab, hvor sneen stille daler ned og lægger sig på fyrtræerne, bjergskråningerne hvor smeltevand er løbet nedad og frosset til de største istapper vi har set. Vi har fået en lejlighed der er dejlig rummelig med 1 soveværelse til børnene med køjesenge. Vi har lejet ski og fået booket plads til børnene på skiskole. De ville gerne prøve skiene med det samme så vi løb lidt ved lejligheden da det var mørkt oppe på selve skitærrænet. De var godt nok gode til vores store overraskelse og frygtløse. Bremse, dreje og Philip skulle lige hoppe lidt ja så kan vi undre os over hvorfor vi har betalt 2475 kr. for at sende dem på skole, men vi tror at de i den sidste ende er givet godt ud. Vi har indtil videre kørt dankortet igennem 5 gange og allerede brugt 9000 kr. av av hvor er det dyrt men det er jo også for alt leje hele ugen så ferie for 5 personer alt i alt for 12.000 kr. Karina måtte desværre aflevere ski tilbage da det gør for ondt i den dumme krop men fik da pengene tilbage, så hun er fotograf hele ugen men det er vi ikke kede af da sådan nogle er uundværlige. Hun har opdaget at man kan komme ud og køre på snescooter i området så det skal undersøges nærmere i morgen. Nu kaffe og så i seng. Godt nok er vi på ferie men skal op til vækkeur hele ugen da Nelines skiskole starter 9.15. Godnat.