Fam. Gümoes Blog

Tillykke med det nye hus til Frank & Linda. Glæder os til at se det.

Weekendmarked. Hov hvad skete der lige der, vi købte næsten ikke noget og her har alle gået og sparet for at shoppe igennem.

Nå men hele vores ferie blev planlagt, så vi kunne slutte ferien, en weekend i Bangkok. Det er der det store weekendmarked er, med 15.000 boder. Vi tager en taxi derud for der er langt. Vi bliver sat af i den ende hvor der er møbler og brugskunst og Karina er næsten ikke til at hive væk. Vi andre vil dog hellere se efter tøj. Philip får shoppet fodboldtøj, kasket og lyskæde. Neline køber 1 par sko og sengetæppe men pudebetræk og lys og Emma køber også sengetæppe med pudebetræk og lyskæde. Der er bare varmt men det er ikke kun os der sveder, for de lokale har smurt så meget babypuder i hoved, for at tage sveden, så de er helt hvide. Efter et par timers zig zag gennem de små smalle gyder, beslutter vi os for en gang fodmassage. (stakkels dem for vores tær stinker.) Farmand får en gammel mand der har prøvet at skjule sin bare isse med en lille paryk men desværre sætter han sig foran blæseren, der prøver at køle alle ned, med det resultat at parykken letter hver gang den rammer ham og det er svært at holdt masken. Selv de andre massører griner men han lægger ikke mærke til det selv. Vi får set små hundehvalpe der dog har fået bedre forhold, end da vi var her sidst. Pigerne får købt nogle kaninseler til Max, Mille og Molly. Sultne, finder vi en restaurant der har aircondition og vi får bestilt noget mad. Efter 20 minutter har vi modtaget 1 flaske vand. Vi prøver igen og modtager 3 retter ud af 5. okay, så kommer resten og 1 sodavand efter 10 minutter men vi mangler stadig 3 sodavand og en watermelonjuice. Vi rykker igen hvorefter vi får 4 sodavand!!!!. Så beder vi om regningen som skal rykkes efter 4 gange (har man bare lyst til at gå) hvorefter vi får en grøn lap papir med nr. 31 på. Okay … ja man skal åbenbart op selv og betale i den meget lange kø… Behøver jeg sige at jeg lignede en kogt reje og de ingen drikkepenge fik. AAARRRGGGGHHHH. Vi lunter lidt videre men da vi alle er godt kogte og bestemmer vi os for at tage hjem og i bad. Det er dog en tom fornemmelse på vej hjem, for sidste gang vi var her kunne vi næsten ikke være i taxien for alt det vi havde købt. Mor får sig en lur og vi andre flader ud med nintendoer og computeren. Vi får set solnedgangen oppe fra 23 etage og den er bare flot sådan som den rammer de høje bygninger med det lyserøde-orange lys. Vi står 4 mand og knipser løs og det er en lille undertone om hvem der står bedst, for der bliver skævet noget når man kigger på det billede man fik taget. Aftensmad. Vi bevæger os ned foran hotellet for af se på hvad china town kan byde på men det er ikke andet end små gadekøkkener og det ikke bare lugter, det stinker så appetitten er ved at forsvinde. Var det noget med en kogt kylling hvor hoved stadig er på og glor på dig eller en friturestegt and der ligner noget der er blevet kørt over. Eller retter der er så mørkebrune så du ikke kan se hvad du putter i munden??? Ad for den da. Vi vælger hotellets egen restaurant og vi er de eneste der sidder der. Gad vide hvad klokken er og hvornår lukker de?? Vi får serveret en gang spagetti med kødsovs der er så stærk så vi går derfra småsultne. Der lægger et bageri i stuen og vi skynder os der ned men de har lukket. Nå ja vi kan jo heldigvis sige at der er en ny dag i morgen og glæde os til morgenbuffeen. Hvem har også brug for mad.? Tonny syntes han vil pakke, da vi kommer op på hotelværelset og spreder alt ud på gulvet og bliver fornærmet, da Karina siger stop da klokken er 22.00 og 3 børn prøver at sove. Ja det kan være jeg skal putte ham ind i klædeskabet i nat. Syntes dagen dog har været noget uheldig og sidder og drømmer om Rugbrød og ny opgravet kartofler og jordbær med fløde. I Danmark er jeg født der har jeg hjemme. Snøft.

Så går turen ned til floden der går gennem Bangkok. Vi bor tæt på, så en lille rask gå tur og vi står på en af de små havnemoler. Men vi er jo i China Town så vi falder lige over nogle små indkøb på vejen, et par shorts, nogle hår elestikker, 6 pincetter m.m. Turister, står der jo i panden på os og de prøver at prakke os på sightseeing i privat båd eller longtail men efter så mange dage er vi ikke til at snyde mere og insistere på den almindelige færge, hvorefter han giver op og vifter os frem i køen. Vi sejler så et godt stykke op af floden, hvor vi kan nyde kongepaladset, templer og de 2 store broer. De lokale børn bader i floden og hopper i fra de lidt mindre broer men vores børn er ikke misundelige, for vandet er mildest talt mørkebrunt og fyldt med diverse affald. Vi stiger af et godt stykke op af floden og tager en taxi ind til byen, for at se om Central World er åbent. Det er i det center Zen ligger, som de under deres demonstration brændte af, den ene ende er stadig åbent men ikke besøget værd, da deres vare ikke er til at betale. Vi går videre ned mod Siam Center. Her er der også lige en som vil lokke os på afveje. Han spørger hvor vi skal hen og påstår at stormagasinet er lukket, da de midt på dagen tager hjem for at bede til Buddha på hans helligdag. Ja goddag du gamle den hopper vi ikke på og fortsætter videre. Vi finder en restaurant der servere de bedste tortillawrap med kylling og vi sidder alle godt mætte. Tonny vil gerne over og se Pantip Plaza, som er et helt stormagasin kun med IT (Pas på NØRD tekst… Det er et IT varehus på 5 etager, som er fyldt til renden med computer programmer, DVD film, digital kameraer og en masse andet elektronik og gadgets. På Tonnys vandring derover faldt han over familiens gamle Lada 1300 som var blevet shinet lidt op og blevet malet hvid i stedet for babyblå, hvis biler kunne tale….). Det gider vi ikke, så jeg bliver her med børnene og vi sætter kursen mod legetøjsafdelingen. Philip og Emma er i en stor drømmeverden og efter en time, har de begge fået købt så hatten passer. Emma har lige siden vi tog af sted, sparret på sine penge, til dette sted for her kan hun få Sylvanian (skovens dyr.) Vi mødes efter et par timer med en meget træt farmand, for der var længere hen til det center, end han havde troet. Vi har dog placeret os på Dunkin Donuts med kolde drikkevarer som friskede ham lidt op. Hjem igen med tuk tuk som går i sneglefart for der er bare myldre trafik. Vi rykker 4-5 biler hver gang der bliver grønt lys og så får Philip næseblod og det eneste vi ikke har, er servietter. Vi klarer den dog, for jeg har nogle gamle busbilletter i tasken.( ja ja, hvad kvinder dog ikke har i deres tasker og jeg har lagt servietter i alle taskerne nu.) Tuk Tuk manden sidder dog og holder lidt øje med os og ser ikke helt glad ud. Hjemme på hotellet bliver legetøjet pakket op og vi gamle kan nyde lidt fred. Mor her, har dog også investeret i et sæt Uno kort. Så kan man måske købe lidt mere tid for sig selv for ryggen gør igen knuder og en lille morfar er tiltrængt. Efter at konen har sovet rusen ud, er det ved at være tid til aftensmad, som i dagens anledning skal indtages i toppen af hotellet på 25 sal. Her kan man sidde og nyde maden mens man langsomt drejer rundt og har udsigt over hele Bangkok. Fantastisk! Til forret bliver der eksperimenteret med familiens første gang sushi. Alle prøver flot at smage men det var ikke nogen overdreven succes for nogle af os, ingen rå fisk med tang og ris, men så ved vi det. For første gang på turen for vi bøffer, far med pepper sovs og mor med noget andet, hehe. Det hele bliver afsluttet med en gang is til lyden fra levende musik med den Thailandske Ole Erling og en kopi af Birthe Kjær, super hyggeligt.

Gaaab god morgen. Hov er det ikke dagens avis der er blevet leveret under døren. Dejligt! Efter en tur i bad for at vaske gårsdagens støv af os, hopper vi etagen nedenunder for at spise morgenmad. Her er udvalget dejlig stort, og der står en kok og laver ikke kun forskellige æg, men også pandekager og vafler. Den første bid af en frisklavet vaffel med ahorn sirup, bringer gamle minder tilbage fra 1988 hvor farmand boede i USA (ahhh det smager godt). Efter en dejlig morgenmad blev alle børnenes punge fundet frem og vi bevægede os ud i Chinatown med mange små og sjove gader, der er fyldt med boder og butikker hvor alt bliver solgt i dusin og ikke stk. Her kan der ikke køres med bil, men scootere og folk med overfyldte sækkevogne fragter store kasser igennem menneskemylderet som kigger på alt lige fra hårnåle til kæmpebamser. Gaderne er meget smalle så det er ikke let at komme frem og slet ikke når en scooter også skal forbi. Pigerne køber store æsker med neglelag og sten dertil, så de kan lave flotte manicure negle. 12 neglelag for 18 kr. Jaaaa der er stof til en ny discodragt til Neline og rhinsten dertil, desværre er det ikke et kæmpe udvalg men hun finder noget hun kan lide og vi køber 3 meter, for den store sum af 40 kr. Da Karina hører prisen, udbryder hun et store WHAT !!!! og skrædderen skynder sig at skære noget mere af prisen. Ja det var jo ikke fordi det var dyrt, hun udbrød det men chokeret over så lidt. Derhjemme syede hun en dragt til Neline, der løb op over 1000 kr. og her står vi med stof og sten for en samlet pris på 180 kr. MorRandi se lige prisen. Ja du læste rigtig. Vi finder lidt mere stof så er der lidt at vælge imellem. Tilbage på hotellet bevæger vi os op på 23 etage og Philip og Emma hopper i poolen, mens vi andre 3 nyder en icecoffee og sidder, betaget af udsigten over Bangkok og floden, som er helt fantastisk. Der kunne man godt sidde og falde i staver. Det er lige som om man sidder og kikker ind i et akvarium, der sker ting alle steder. Aftenen skal tilbringes på Pat Pong Market. Et kvarter der er berømt for deres go go barer og ”massage” og pigerne står meget letpåklædte inde i barerne og danser om polestængerne. Udenfor står de ligefrem med ”menukort” og selv Karina får stukket et i hånden. Philip var dog ikke meget for at komme der hen, men går med hånden for øjnene (lige som mr. Bean da han skulle tegne den nøgne dame), imens er Emmas øjne er ved at trille ud af hoved på hende. Hun ville så gerne ind og se og er meget fascineret. Langs med disse barer er der et market hvor man rigtig kan prutte om priserne. Det er derfor var vi taget derhen (jo indrømmet, skulle også lige se det andet). Ting til 1800 Bth. bliver pruttet ned til 250-300 Bth og lige som Tonny finder sig en ny pung og stolt får den pruttet ned til 150 Bth, går Philip hen og Køber en magen til og skal kun give 100 Bth. Ha ha farmand og Philip står med et smørret smil på læben. Neline overgiver sig og til Emma og Philips store glæder, spiser vi aftensmad på McDonald’s. Neline spiser aldrig derfra men finder en salat, hun dog kan nyde. Vi prajer en tuk tuk og får den vildeste kørertur hjem, hvor man ikke skal følge med i hvordan han kører, men bare stole på ham og tænke på, at han gør det her hverdag. Karina får filmet kørerturen så den skal i se. Trætte børn og ømme fødder, vi venter på dagen i morgen.

Brian har fødselsdag og det har han jo og det er i dag. Tillykke til ham.

Så er vi endelig i Bangkok. Dejlig kørertur med et lille stop til tissepause på vejen. Det er faktisk dejligt sådan at kører, for man får set landet og de små byer man kører igennem, helt anderledes end hvis man sad i et fly. Som vi nærmer os Bangkok, kan man mærke smilebåndet bevæge sig længere og længere opad og vi afbryder hele tiden hinanden med ting, man ser. Vores hotel ligger lige midt i China Town og er bare flot. Lobbyen er ikke så stor men vores værelse er kæmpe. 2 store værelser der hænger sammen med en gang, 2 badeværelser, 2 brusenicher og badekar, walk ind closet, 2 fjernsyn 3 skriveborde ja som sagt stort. DEJLIGT. Vi har dog snuppet dobbeltsengen hvorfra der er udsigt over Bangkok, så vi kan nyde den med aftenlyset. Efter at have inspiceret det hele, tager vi en tuk tuk der skal kører os til MBK. Vi glemmer dog lige at sige no stop men skruer bissen på hvorefter han opgiver at kører os til en af sine fætres butikker. De har en ordning om, at hvis de får lokket kunder til deres forretninger, får de betalt benzinen. Bare ærgerligt lille tuk tuk mand, vi skal shoppe. Hvem var det lige der forudså at Tonny og Neline skulle shoppe mest? Ja der bliver købt T-shirts, Cowboybukser, bælter, morgenkåber, hørertelefoner og spil. Der er dog dømt inder Market for hele centeret er fyldt med indere og arabere der tror de ejer det hel. Stakkels sælgerne her. De ber om at se hele forretningen og breder alt ud på gulvet, hvorefter de går i vrede, fordi de ikke lige kunne få det, til den pris, de ville. Man får helt ondt af thaierne. Vi spiser frokost i toppen af centeret, hvor man køber kuponer og så er der ellers 40-50 forskellige spiseboder man kan gå rundt og vælge i og i midten borde. Smart og vi slipper den store sum af 40 kr. med drikkevarer. Ja læs lige igen 40 kr. mere shopping og efter kaffepause og aftensmad vender vi næsen hjem til hotellet. Vi opdager ved elevatoren, at der står et skilt med navne på alle de gæster der er ankommet i dag, hvor de byder velkommen og vi står der sørme også. Hyggeligt. Vi tager lige et smut op på 25 etage for at se restauranten som drejer rundt, samtidig med man spiser, så man kan se Bangkok hele vejen rundt. Sådan en tur tager 1 time og det skal prøves. Maden er også til at betale så det bliver som mål til en anden aften. Har jeg sagt vi er vilde med Bangkok. Bare så dejligt at være tilbage.

Vi startede dagen med en tur ned til havnen. Ikke noget kønt syn eller lugt. Der var så beskidt og mange hunde der rente rundt med skab. Lugten var næsten ikke til at holde ud. Vi kunne dog se de store krigsskibe der lægger ude i vandet og holder vagt langs med kongens sommerpalads. Der havde vi også overvejet at tage hen men det var desværre lukket for offentligheden, da de bor der nu. Videre i en fart. Vi fulgte en lille rute der går fra havnen op forbi Hilton hotel og ned af en lille sidegade, hvor munkene hver morgen går igennem og modtager mad og gaver fra de lokale. Gaden ender så oppe ved Hua Hin templet. Vi skulle jo være kulturelle. Men templet eller templerne (mange små) så ud som om de var blevet forladt. Der sad dog en munk og modtog gaver fra de bedende der kom forbi og et andet tempel med de forskellige Budda statuer. Selv hønsene der gik der havde en hel have med tempel og swimmingpool, (der dog var fyldt op med plastic), så måske skulle man overveje om vores høns i Danmark lever på fattigdomsgrænsen. Så var den del af det kulturelle slut for i dag. Godt svedige, tog vi en tuk tuk hen til Market villag og spiste frokost. Vi fik handlet lidt mad og drikkevarer til køreturen i morgen. Hjemme igen hoppede børnene i poolen mens vi gik i gang med at pakke alle tingene sammen, så vi er klar til i morgen. Vi glæder os meget til afslutningen i Bangkok. Det har været mange lange dage her. Her desværre ikke er så meget at lave, hvis der skal ske noget. Emma og Philip driller meget hinanden, så mange time out og sure miner. Tror også at ørelæge Mikkel gjorde noget galt inden vi tog af sted for de hører ikke bedre. Har hørt Martin og jeg var ligeså og det skulle ikke undre mig om Tonny og Brian var nemmere. Nå jo Brian, du var jo et englebarn og Tonny der lavede alt balladen : – ) . Vi har hørt om at der har været lidt uroligheder i Bangkok, men der skulle ikke være noget galt for at tage dertil. Vi har undersøgt reglerne for at tage muslinger med hjem til Danmark og der skulle ikke være nogen problemer, dog har vi smidt de små koraler ud Philip havde samlet til sit arkvarie. Øv. Ifølge CITES (som er en international konvention der beskytter truede arter) må man tage 3 store muslinger med hjem, men ingen koraler og så længe det er til eget brug, Så vi prøver. Jeg tror, at lige meget hvor meget Tonny er træt af indkøbscentre og være pakkeæsel, bliver han den der shopper mest, sammen med Neline, i Bangkok. De nævner alt muligt de skal se efter, så det bliver nok mig der er pakkeæsel. Ryggen er også fin igen og klar. De 2½ kuffert, der blev til 5 er nu oppe på 6 plus det løse så den minibus vi har hyret til at hente os her og kører os direkte til hotellet i Bangkok er det bedste vi har brugt af kørerpenge indtil videre.

Mie har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag…..

Ja hvad skal man så finde på i dag. Vi havde planlagt en dag med lidt kulturelt med da vi sad og spiste frokost på hotellet inden afgang (efter at vi havde ligget i blød i poolen et par timer), åbnede himlen for de store sluser. Vi bestemte os for at droppe det kulturelle og i stedet spise et stykke fødselsdagskage (til ære for Mie) og drikke en ice coffee i Market Village. Tonny er dog ved at være ret træt af shoppeture, men han må holde ud 6 dage endnu, da det bliver meget værre i Bangkok. HEHEHE, i hvor vi glæder os. Neline køber dog stadig tøj men er begyndt at holde lidt igen, så der er noget tilbage i Bangkok. Efter 35 dage med det samme på menukortet (næsten) er vi ret trætte af maden og bestemmer os for at købe lidt grovbrød, smør, nudler til børnene og nogle bananer. Det bliver så aftensmad i dag. Savner så meget dansk mad. Efter aftensmad bliver der ringet hjem til Danmark for at ønske farmor tillykke. Ellers har vi brugt dagen på at få vasket vores tøj, som sker med håndkraft i håndvasken. Der er kun vaskeristeder inde i byen og her betaler man pr. del tøj som starter på Bth.20 og når man er vant til kun at give Bth. 150 for en hel pose, så kan i jo selv regne ud, at der ikke skal mange stykker tøj til for at nå det beløb. Hvad sker der hos fam. Riis.???? Vi kigger på babytøj men afventer lige om resultater var en dreng. Spændende. Følger med på facebook for at se om Gitte er aktiv. Hi Hi.

Engang imellem ville det være dejligt at ens børn kunne sove længe når de er kommet sent i seng men ikke i denne familie. Philip er dog den der står senest op og det første han siger (selv om vi ikke har sagt en lyd) er: Hvorfor snakker i om hestelort.? Vi kigger noget på hinanden og begynder at grine… ja gad vide, hvad har han dog har drømt. Børnene bruger dagen i poolen og Tonny læser bog på terrassen. Mor Karina holder sig indendørs da nerven i ryggen var en blanding af det og et hedeslag så ro på, væk fra den stærke sol og masser af væske. (Er ellers noget af det vi bruger flest penge på). Til eftermiddag, tager vi ind i Market Village for at gøre lidt flere småkøb. Bagefter går vi mod nat Market for at få tegnet Philip. Det nåede vi ikke i går da klokken sneg sig mod midnat og selv tegneren så rimelig skeløjet ud. Han er dog glad for at se os igen da det jo betyder penge for ham. Neline får købt lidt mere tøj og et bælte og farmand køber kopi cd. De er ikke sådan at prutte med så de er ligeglade om man går. Øv det plejer ellers at virke. Da vi skal hjem be´r Philip inderligt om vi ikke kan køre med en anden end ham i går da han manglede det ene øje og det syntes han er uhyggeligt. Det var dog ikke ham der kørte, det var konen, ellers havde vi nok heller ikke valgt ham. Pga. kufferterne stadig vokser både i størrelse og antal, har vi valgt at bruge lidt ekstra penge på vores transport til Bangkok. Vi har hyret en minibus som kører lige til døren af hotellet. Vi bliver hentet onsdag formiddag kl. 10 og skulle ankomme efter ca. 3½ time (DEJLIGT!). Så er farmand også fri for at få ondt i skulderne igen.

Jahhh weekend, øhhh det kan vist være det samme, det gør ikke den store forskel her. Vejret er overskyet i dag, hvilket er dejligt, så solen ikke bare bager løs, tag ikke fejl det er stadig meget varmt og fugtigt men man har ikke den stikken fornemmelse i huden. Heste øjnene lyser på Neline, det vil hun gerne bruge sine penge på, en ridetur ned af stranden, det er noget hun har savnet siden hun stoppede til ridning. Så efter morgenmaden går vi ned på stranden for at finde hesteudlejerne (De er fordelt på hele den 7 km lange strand, så man støder på dem hele tiden), Både Karina og Neline låner en hest hver for en ½ time mens Emma, Philip og jeg jagter krabber og sopper i vandkanten. De samler krabber og smider dem på en opskyllet stor brandmand og leger de brænder (hyggelig børneleg), en gang i mellem se vi lige et par jockeyer komme galoperende forbi, de ser ud til at nyde det. Inden hestene skal afleveres bliver både Emma og Philip trukket en lille tur på hestene, og det er vist godt der bliver holdt fast for de har vist helt deres egen mening om hvor de vil hen og hvordan. Formiddagen står på råhygge, poolen for børnene og boglæsning for farmand, Karina må lige sunde sig i sengen efter rideturen på hesten, da en narve har sat sig i klemme i hendes nakke. I løbet af dagen lykkedes det da os også at få ryddet godt ud i vores slik depot, så nu er der kun kiks og chips tilbage, der bliver spillet ”mus” og karamellerne og Emma rydder bordet. Da mørket sænker sig går vi ind på nabogrunden hvor der jo er marked for at spise ved en af boderne men da det er helt umuligt at finde et ledigt bord, tager vi en tuktuk ind til Sizzlers for at se om der er mere held her, og det er der både og… Efter at vi har bestilt vores mad bliver den serveret lidt af gangen og da vi alle (-Neline) har fået spist godt spørge vi om hvornår hendes mad kommer og de kigger måbende. Ja vi mangler altså en ret og efter 15 min og en henvendelse til får hun endelig sin mad. 1 pølse med pomfritter, hvor lang tid kan man lige være om at tilberede en sådan gastronomisk ret? Efter middagen får Emma og Philip deres skumfidus med flydende chokolade og krymmel, som far lovede dem som plaster på såret af at de ikke fik deres egen hest at ride på til formiddag, så godt smurt ind i chokolade drager vi alle 5 mod aftenmarked vi ikke blev helt færdige med i går. Emma får købt de bukser hun faldt for i går og så vil vi have tegnet børnene ligesom vi fik gjort i Pai sidste år. På tegnerens skilt stod der at hver tegning tager ca. 15-20 minutter men da han er færdig med Emma og Neline og alle boderne rundt om os er lukket og pakket ned spørger vi ham om ikke han også er der i morgen for tiden er fløjet af sted og er landet på 23.15….. Hvor blev den aften lige af? Vi aftaler at komme igen og finder den nærmeste taxi for at drage hjem og hoppe med næsen i seng.

Ahhhhh en seng med kun 2 i. Jeg har sovet dejligt. Ingen ben og arme i siden. Vi har fået senge til os alle nu, så der er ingen slagsmål og skubben mere. Dagens program bliver planlagt over morgenmad i hotellet restaurant (åbne hytte), det bliver en tur ud og ride på elefanter lidt syd fra hvor vi bor. Der er gratis afhentning til safariparken hvor vi skal ride, så vi bliver afhentet ved hotellets reception og kørt derud sammen med en anden familie. Da vi ankommer skal vi havde taget billede med en lille tigerunge en efter en og så en lille abe (med ble på, meget nuttet). Priserne her er godt skruet i vejret de vil havde Bth. 6000,- hvis vi alle 5 vil se elefantshow og bagefter ride 1 time, så da vi har set et super godt show i Chaing Mai sidste gang, nøjes vi bare med 1 times gadagung gadagung. Vi bliver fordelt på 2 elefanter Karina, Neline og Philip på den første og Emma og jeg på den næste. Jeg havde helt glemt hvor meget man blev rystet oppe på ryggen af sådanne et stort dyr. På vores tur rundt i området fik børnene lov til på skift at sidde bag elefantens øre og ride, til stor fornøjelse, mens elefant passeren hoppede foran os og tog en masse billeder med vores kamera. Turen gik både gennem nu udtørrede områder (der har ikke regnet længe), små søer og gennem deres egen lille landsby hvor elefantpasserne bor. Her rendte der høns og hunde rundt og konerne sad og hyggesnakkede under halvtagene. Tilbage igen får vi serveret kokosnødder og friske saftige ananas stykker og de kommer og viser alle billederne de har taget af os med de forskellige dyreunger. Et billede koster Bth.200 og vi vælger af afslå. De kommer så tilbage med billederne sat ind i rammer som nu er blevet til et ur og vi vælger at købe dem da de jo har en smule anvendelse. Snu er de sku. Da vi skal til at gå er der gratis leg med tigerungen og den lille abeunge. Hvad sker der dog, ingen penge for det?. Ja man skal åbenbart bare vente men det er jo ikke noget man kan vide på forhånd. Heldigvis er der gratis transport hjem igen til hotellet hvor vi nyder en dejlig frokost med deres egen nudel/kyllingesuppe til Bth. 20. Efter frokosten går vi en tur ned til vandet som lægger 150 meter fra hotellet. Der er lavvandet og vi går op mod stranden Khao Takiab der lægger nede foran abebjerget. Heste kan man også leje og ride rundt på og Neline må lige hører hvad det koster. Desværre begynder det at regne og vi vender om da vi pludselig ser en isbil/scooter komme kørende hen af stranden for at sælge is til os og tiltrængt er det, da her stadig er varmt. Ja tænk engang hvad man kan møde på stranden. Karina får samlet lidt flere muslinger. Ligner snart Rodes. Hjemme drikker vi kaffe på terrassen mens vi kan hører nabohotellet øver dagens forestilling i thaidans/musik. Dejligt afslappet. Efter et dyp i poolen går turen igen ind til midtby for at se det andet aftenmarked som lægger lige ved siden af skolen og hospitalet (husk det Martin og Lone). Vi når ikke langt ind i marked før vi opdager at vi kan få 40 min. fodmassage for Bth. 100 (18 Dkkr.) Vi sidder alle sammen med saglige øjne og nyder det. Far Tonny får dog 20 min. ekstra massage til de stakkels skuldre og den ømme nakke der stadig plager ham og det er alle pengene værd. Vi kigger i boderne som er bedre end det andet marked. Mere brugbare ting og selv små hundehvalpe, hamstere, kaniner og katte er der. Efter et par timer går vi tilbage til Market Village for at finde et sted at spise. Vi har set at der er en Kentucky fried chicken FCK hov undskyld KFC og vi finder alle noget på menuen men føj, ja undskyld igen, det er der ikke nogen af os der er vilde med og det kan næsten ikke gå stærkt nok med at komme ud igen og vi ærgrer os over at vi ikke var gået ind ved siden af som er den restaurant vi spiste på i går med salatbar. Den er dog bare desværre dobbelt så dyr men vi bliver enige om at vi må bide i det sure pengeæble og betale os for noget bedre mad næste gang. Vi tager lige et smut forbi en kaffebar og får dejlige icecoffee og chokolademælk til børnene inden turen atter går hjem. Vi prajer en tuk tuk og pludselig sidder vi med discolys og fjernsynsskærm med letpåklædte thaipiger der danser numsedans på en lille scene. Ja vi kører altså i tuk tukén dog er Tonny den eneste, der ikke kan se det, da han sidder under skærmen. Hvad tror i Philip syntes om den tur.? Han vil i hvert fald gerne hjem og se filmen mor her har optaget af vores lille køretur. Hjemme igen smider vi shoppeposerne i hytten og går ind til nabogrunden hvor der er boder, livemusik og små forskellige spisesteder.

4 i en seng! Der bliver kæmpet noget om pladsen, arme og ben alle vegne. Vi er nærmeste bundet samme som en kællingeknude de vi vågner her til morgen. Det er kun Karina der har ligget på en feltseng helt alene, så hun ligner en citronmåne da hun vågnede (hehe, er den fanget?). Damn hvor er de kufferter tunge, jeg kan godt mærke i min nakke og skulderen at jeg skulle havde bestukket 8 thaier til at slæbe dem for mig (Lige nu er der blevet smurt et godt lag tigerbalsam på dem og det kan mærkes! Wauuu, det er ligesom at spise en stærk frisk chili med nakken, varmen derfra må forhåblig gøre underværker). Morgenmaden blev indtaget på hotellet, og udvalget er lidt mere beskeden end de andre steder vi har været, men fint nok. Vi får det sædvanlige, æg lavet på forskellige måder (Ingen af os har den samme favorit, så kokken kommer godt rundt om i æggekunsten). Dagens kulturelle indslag er blevet fundet frem og vinderene er Abetemplet (monkey mountain) og Hua Hin’s togstation og som lokkemiddel, afslutning i storcenteret ”Market Village”. I hotellets reception bestiller vi en taxi og så er vi på vej til at møde vores forfædre ved abetemplet. Da vi bliver sat af ser vi kun et par aber lege ved en vandkrukke og vi går op af den stejle trappe til templet og udsigten over byen. Puha den er lang i denne hede og munken i templet er for optaget i sin mobil til at han kan velsigne vores tur ned igen med nogle lykkearmbånd. Men udsigten er god og man kan se hele kyststrækningen foran byen, men hov hvad er det for en hylen? Vi kigger ned af trappen og opdager en mand med en kurv fyldt med majs og bananer og mindst 100 store og små aber rundt om sig. Hold da op et leben! Det skal prøves. Vi smutter ned af trapperne som var det en skibakke og 1-2-3 er der købt en kurv mad til os hver og så bliver der fodret aber til den store guldmedalje. Jeg ved ikke hvem der er mest ivrige aberne eller pigerne (Philip gemmer sig bag farmand, da han syntes at de er lidt skræmmende med deres skrigen og hylen) de hopper og danser for at få fat i maden og skynder sig væk igen for at spise det i fred inden en anden abe snupper det fra dem. Til sidst har Philip samlet mod til sig og for fodret dem med sin egen kurv og han er stolt som en pave.(halerne på dem føles dog som rotter om benene så man ryster helt bagefter) Vi går lidt rundt ved templet og kigger i de små boder og der bliver købt lidt kold at drikke og Emma og Karina køber en vifte hver til hele Bth. 20,- (ca. dkkr. 4,-). Neline og Emma har delt en is the og pludselig er der en abe der griber fat i flasken, Emma giver slip så vi kan se hvad den vil med den. Den løber ind mellem 2 boder og prøver at skrue proppen af men opgiver, for derefter bare at bide hul i bunden så den sidste væske kan drikkes derfra (de er ikke så dumme). Så går turen videre til den berømte togstation midtbys. Stationen er bygget i Kong Rama VI´s regeringsperiode (1910-1925) og er en af Thailands ældste jernbanestationer. Dens mest slående træk er den meget flotte kongelige “vente pavillon” som er bygget i thailandsk stil. Pavillonen blev i sin tid flyttet fra Sanam Chan Palace i Nakhon Pathom provinsen ligeledes under Kong Rama VI. Ja ja nok med intellektuelle pjat. Det er jo bare en togstation og ja hvad mere er der at sige, at den var dog under renovering så pakket ind i bambusstillads, bundet sammen af cykeldæk. Nu var det tid til betaling for alt det kulturelle og vores taximand kørte os til storcenteret. Betaling = 72 Dkkr. for chauffør i 2½ time. Ahhh en dejlig sval brise slog imod os på vej op af trapperne til indgangen og man kunne se Nelines øjne stråle som sole, selv fra ryggen. Her var alt lige fra Toys’r us til små boder med tingeltangel, mobiltelefoner og sminke. Vi startede i toppen og arbejde os ned af, kun afbrudt af en stor frokost på Sizzlers. Ahhh der var tag selv salatbuffet som straks blev omringet af familien Wiberg Gümoes. Nok ikke så normalt at børnene tager grønt for de kiggede noget på dem. Der blev bestilt forskellige retter og masser af soda med gratis refill. Nåjhhh der blev spidst igennem og der blev afsluttet med chokolade mousse lige til at udfylde det sidste lille tomrum i vores maver. Nå men som sagt blev der handlet med de lokale bl.a. købte Emma en tanktop (tro de hedder sådanne) for Bth. 20,- altså under kr. 4,-, Neline fik købt 5 BH’er for under kr. 70,- (vildt billigt, vi skal bare købe 1000 par så er turen tjent hjem). Med hænderne fulde af poser fra både supermarked og der forskellige butikker prajede vi en taxi for at blive kørt hjem. Taxien var en mini(mini)van med 2 bænke på ladet, jeg vi se om jeg kan tage et billede af en så i kan se den her på bloggen. Set er en lidt stor udgave af en tuk tuk. Vel hjemme med alle indkøb, hoppede ungerne i poolen for at køle af og vi nyder en ice coffee på terrassen inden turen atter går ind til byen for at se nat markede. Der er 2 forskellige og vi når det ene igennem som er på en lukket gade, her er på den ene side boder med silke, tøj, musik og film og på den anden primært spisesteder. Man bliver dog ikke inspireret til aftensmad der, da det kan være svært overhovet at se hvad det er (alt kød bliver dræbt af en gang friture, som gør det fuldstændigt uigenkendelig, men det er måske også nødvendigt for at dræbe de baciller eller også er de bare kun gode til at lave risretter med fisk og skalddyr). Derfor bliver alle enige om at vender næsen mod shoppecenteret igen for at finde noget mad til vores sarte nordiske maver. Kl. 21.30 er vi atter vel hjemme på hotellet med meget trætte ben.

Så er vi endelig ankommet efter en rejse, der så ud til at den ingen ende ville have. Vi gik ned til morgenmad kl.8.00 og det var den helt store afskedsscene. De krammede løs og ville slet ikke slippe børnene og selv mr. Bon havde kamera med og knipsede løs. ”kom tilbage næste år” lød det og man fik helt dårlig samvittighed, for der ved vi allerede at turen går til Jørgen i Grækenland, men man ved jo aldrig om vi bliver fristet af Thailand igen (det tror jeg jo nok vi gør). Nåh men efter morgenmad og nedpakning af de sidste ting (vores strandsko havde haft deres egen private strandtur i solen for at blive tørre inden nedpakningen) var det med hotellets taxi ned til havnemolen hvor vi ventede i 50 minutter for så at have en sejltur på 1½ time. Bådene er ”store” katamaran både og de er med aircondition og store fjernsyn så det føles ikke som så lang tid, og vi nåede lige at se ungdomsfilmen Twilight New Moon, med båre vampyrer og vareulve. Vi ankom til Chumpon havnemole 11.45 og der var igen ventetid som vi brugte på at få lidt frokost og drikkevarer. Der blev købt masser af ris med kylling, skinke/ost sandwich og fritter samt en masse drikkevare ahhh dejligt med en optankning. Kl. 13.00 ankom bussen vi skulle med til mod Hua Hin og i stedet for at man bare kunne gå ind og sætte sig havde alle åbenbart fået nummererede sæder (dette var der dog ingen der havde fået besked om så der var et kæmpe kaos med at flytte folk rundt til de rigtige sæder, hvilket de i sidste ende opgav). Dog var vi heldige og få 2 pladser oppe forrest i Bussen så der var god benplads (for nogen af os…. Ikke far her, han sad sammen med en som havde de sureste tær). Efter 4 timer gjorde bussen hold på deres egen holdeplads (her havde de deres eget lille marked, så de kunne tjene en ekstra skilling) og der var en pause på 30 min. Spild af tid! for vi var kun 20 min. fra Hua Hin by. Bussen stopper så ved deres store indkøbscenter i byen og folk viste ikke rigtig om man skulle af eller ikke (normalt holder den ved by uret). Kunde information er noget de ikke rigtigt har nået til i deres oplæring tro jeg, men vi får fat i vores tons tunge kuffeter (med både elefant og kæmpemuslinger) og får prajet en taxi der kører os til hotellet. Vel ankommet og godt svedige står vi i receptionen 17.45 så trætte at man helst ikke skal puste til os. Vi har fået en lille hytte med et dejligt stort værelse hvor vi alle skal sove sammen. Selve hotellet er dejligt lille og små træhytter ligger omgivet af palmer og træer. Her er 2 pools og en lille restaurant og en lille træhytte som bibliotek midt i det hele. Hytterne har sin egen lille terrasse med bænke og vi lægger lige ud til den ene pool så vi kan sidde og se ungerne fra terrassen. I bussen sad vi sammen med et andet dansk par der havde været på en smuttur til Koh Phangan og skulle tilbage til Hua Hin hvor de havde været en uge før. De havde en masse gode fif til restauranter, ture og shoppesteder så nu glæder vi os til at udforske det hele den næste uge.

Så er der pakket og vi er klar til en lang tur i morgen op til Hua Hin. Jeg syntes altså de kuffeter bliver tungere og tungere ved hver flytning og bliver der ikke mere og mere at putte i dem? Vi skal med færgen 10.15. En sejltur på 1½ time ind til fastlandet og så videre med bus (kryds finger for at AC’en virker) som vil ankomme til Hua Hin 17.00. Vi bliver sat af midtbys og skal derefter i en taxi videre til hotellet, så vi er nok godt trætte når vi først ankommer. Nintendoerne er ladet op og bøger pakket, så Tonnys rygsæk bliver tung. Karina er nu i gang med bog nr.6. (det er flere bøger end hun læste gennem hele folkeskolen). Der er heldigvis mange turister der har efterladt bøger som man kan låne eller bytte med men hvorfor skal der være så mange kærligheds romaner? Arghhh. Den lille 7-eleven ned af vejen fra hotellet er blevet plyndret for kiks, guf og drikkevarer til turen. Det er helt flovt at tømme indkøbskurven ved kassen, men man kan jo altid lade som om at det er til børnene! På vejen hjem fra “byen” støtte vi på den lokale pølsevogn, han solgte ranker med små runde pølser som han ristede over en grill der var påsat hans knalleret, men vi blev dog ikke fristet da lugten ikke var så indbydende. Længere henne var 2 banantræer ved at gå i blomst og det er blomsten der ikke er sprunget ud endnu i kan se på billedet (Karina har ellers ventet og håbet på at hun så den udsprunget inden vi tog afsted). Solen har været stærk i dag så dagen er blevet brugt ved poolen indtil det også blev for varmt og så hjemme på værelserne som heldigvis har aircondition. Philip har ikke brugt sit surferbræt her så meget da poolen ikke er så stor og vi er mange om den. Vi har heller ikke badet meget på stranden da der er mange koralsten og meget lavvandet så vi overvejer lige om vi gider tage det videre med da det er lidt besværligt at slæbe rundt på. Det har været dejligt her på Koh Tao men vi glæder os til at se lidt byliv. Fra de 5 chokoladefarvede.

I går aftes, da børnene var puttet, satte vi os til at se en film. Pludselig kan vi hører en metallisk lyd ved døren og vi tænker begge om der er nogen der prøver at komme ind. Karina går så over for at tjekke men der er ingen, lige indtil hun kigger ned. Der sidder der en kæmpe blå krabbe og prøver at komme ind gennem dørens sprække med sine store kløer. Da vi tænder lyset på terrassen piler den af sted og gemmer sig i skyggen under en stol. Ingen af os skulle dog nyde noget af at gå ud for at fotografere den, da kløerne ikke er noget man har lyst til at blive bidt af (den spiser Thaier til natmad tro jeg). Tænk engang, vi bor ca. 40 meter væk fra vandet, der også er adskilt fra os af trapper. Så her til aften blev terrassen lige tjekket inden man gik ud og ind. Nu griner i nok fordi vi blev bange men en krabbe på 20 cm med kæmpe kløer og som er dem, man får serveret til aftensmad er ikke lige nogen man stiller sig ved og fotografere (ja ja vi har fået en tude kiks). Nå men Tonny og Neline har igen været ude og dykke, denne gang fra hotellet ”Big Bubbels” som ligger lidt længere ned af vejen mens vi andre dasede ved poolen. De dykkede 2 gange og hver dyk varede næsten 1 time. Dykker instruktøren på deres ”fun dive” kom fra Spanien og hed Andrea (Alle de instruktøren vi har haft er piger, hvorfor??) og der var 2 amerikanere med som bagtrop. De var ved at tage deres Master diver og dertil kræver det et stort antal dyk (ca. 50 tror jeg). De var kommet har som en del af deres ferie og var blevet hængende (som en stor del af alle de andre dykkere også er blevet). Sigtbarheden i dag var 5 meter og der var nye fisk at opleve også denne gang. Vi har købt en fiskebog med alle navne og billeder i, men der er så mange der ligner hinanden at det er svært at finde de rigtige navne og på et sådanne dyk ser man også let over 50 forskellige slags fisk. Men se lidt på billederne i bunden, der er sikkert nogle i kender. Efter endt tur gik det op for Neline at det måske var vores sidste dykkertur, da vi skal vider til Hua Hin i overmorgen, hun blev helt trist til mode. Hun lyser ellers op som en sol hver gang vi skal dykke eller bare man snakker om det. Til aften tog hele den pukkelrykkede familie op på ressorters anden afdeling (Paradis zone) og fik nydt en flot udsigt ud over bugten og vi kunne ane solen gå ned i horisonten. Så flot deroppe og da vi var færdige med maden, kunne vi sidde og se tordenvejr trække ind mod øen og nogle flotte lyn, der lyste himlen op. Aften blev afsluttet med Ice Coffee shake mens Emma og Philip sloges over et spil pool i baren. Prøv lige at se billede af gekkoen (den var ca. 30 cm). Den sad nede i lobbyen da vi skulle hjem. Martin havde i går sendt os et billede, som han havde taget sidst de var her. Det var af tjenerne og kokkene sammen med Cecilie og Tobias. Vi tog computeren med og viste billede og pludselig var vi omringet af dem alle, selv kokken kom og skulle se med. Bon, som en af de mandlige tjenere hedder, var så glad og takkede flere gange. Han fortalte at han havde en søn der var samme alder som Tobias og at Martin og Lone havde givet dem Tobias legetøj, som de var så glade for. Der skal så lidt til for at glæde dem, noget vi andre godt kunne lære lidt af.

I dag tog vi en longtail båd over til NangYuan Island som er en privatejet ø man skal betale for at få lov til at komme ind på, men det var alle pengene værd. Den består af 2 bjergtoppe med en flot strand imellem og bliver primært brugt til dykkerundervisning og turister der kommer for at snorkle. Vi havde 2½ time der, som desværre var alt for lidt men bådmanden sagde at det ville blæse op senere og det må vi give ham ret i. Sikke en rutschebane tur hjem mellem de høje bølger men det var skide skægt og tænk, jeg (Karina) blev ikke søsyg. Nå men vi blev sat af på øen og Tonny og Neline gik op på den ene bjergtop og det er det i kan se på billede nedenunder. Vi andre hoppede i vandet for at snorkle. Vi var helt væk, for sikke en verden dernede og vi kunne se meget bedre end vores andre snorkleture og der var mange flere fisk. Store og små i alle regnbuens farver og koraler der lignede små farvede juletræet (det hedder de også). Det var ligesom at være i et stort saltvands akvarium og fiskene var meget nysgerrige og kom helt op i hoved på dig. Det var en fantastisk oplevelse for os alle, selv Karina jagtede en Trigger fisk for at tage et billede af den, hun skulle bare vide at de godt kan finde på at angribe for at beskytte deres territorier. Tilbage på hotellet hoppe vi alle i poolen for at få skyllet saltvandet af vores kroppe og bestilte en masse shakes til at rense mund og gane med. Ahhhhhhh dejligt. Neline og Tonny har bestilt endnu en dykkertur til i morgen eftermiddag men de ved ikke hvor turen går hen, så det bliver spændende. Bare vandet er klart så er alt lige meget…. Næsten, det kunne være fedt at se en skildpadde eller en hvalhaj men så skal vi være meget heldige, men hvem ved. Der er mange billeder for vi kunne næsten ikke vælge…

Av av vi har glemt at tage solcreme på. Vi var til formiddag 2 timer ved poolen og da det var overskyet og meget blæst tænkte vi ikke lige på at solens stråler stadig er stærke, så nu ligner de 2 gamle kogte hummere. Børnene lægger jo med r…. i vejret i poolen, så de er ikke nær så medtaget som os. Vi gik en tur ned til 7-eleven for at købe noget nyt slik. Det koster ingen penge her og noget af det er noget vi aldrig har set før. Emma købte dog Tørret grønt tang og bare lugten, da hun åbnede posen var nok til at jeg ikke skulle smage det men de andre gjorde, men bliver det ikke det vi køber igen. Hotellet har også en afdeling som lægger på toppen af øen. Martin havde anbefalet det og vi bestemte os for at pakke badetøjet og tage derop og så også spise der men da vi sad og ventede på bilen der op til, trak himlen sammen og palmerne gyngede frem og tilbage. Personalet fór rundt for at lukke dørene og regnen væltede ned. Vi selv måtte pænt gå tilbage til vores værelser. Vi har så hygget her med kaffe slik, kortspil og fjernsyn og kigget ud på regnvejret. Utroligt så hurtigt vejret skifter. Senere var vi oppe i dykkercenteret for at betale for i går. Hun fortalte at de var blevet forsinket 3 timer for de kunne ikke komme hjem pga. vejret, så det var vist heldigt vi ikke var med på den tur. Selv i nat vågnede jeg, og følte det som om jeg stadig gyngede fra sejlturen i går. Tonny og Neline vil gerne ud og dykke igen. Neline er helt bidt af det og sjovt at se hende i det univers i går. Der stod hun og tjekkede alt udstyr og gjorde det hele klart. Som den bekymrede mor jeg er, skulle jeg lige høre om der ikke var en af dykker instruktørerne, der skulle tjekke om alt var ok inden hun blev sendt ned men det var der ikke. Det er åbenbart noget de tjekker nede i vandet og selvfølgelig har lært på dykkerkursusset og hvad ved jeg. Hun er helt i en anden verden og sidder der og snakker løs på engelsk med dem alle. Dejligt at se hende så selvsikker og ansvarsfuld. Hun har bare tjek på det. Det er mor her, der må slipper tøjlerne lidt. Kun lidt. Hehe. HJÆLP de bliver så store. Philip går rundt i bar overkrop hele tiden og tjenerne på restauranten skal hele tiden over og nusse ham og siger om han ikke fryser. Det er jo regntid her så de syntes her er koldt. Tjeneren Yu, en sød dame, snakker hele tiden om at hun kan huske Martin og Lone og børnene og selvom vi har sagt at de kommer her om 2 uger, var det først her til aften hun fangede den og blev helt glad. Glædede sig til at se Cille og at Tobias kan gå. I må tage et billede med af os. Den mandelige tjener mr. Bon ville ikke have vi tog billede af ham i går fordi han ikke havde barberet sig så han kom nybarberet i dag og var klar til paparazzi. Mit kamera driller dog stadig så heldigvis har vi det andet kamera med. Til Martin. Det virker når jeg har den store linse på ?????. Neline har også snakket via Skype med veninderne derhjemme i dag. Det var noget der var tiltrængt, da de alle savner vennerne. Hyggeligt der er så mange der følger med på denne side. Skriv gerne. Tryk på kommentar, indtast den kode der står oppe over og sig save. Man kan også klikke på billederne så bliver de lidt større.

Så kom dagen Neline og far havde ventet på! Dykkertur J Men først skulle formiddagen overstås. Tiden indtil kl. 13 gik med at spille pool og smage alle deres shakes igennem de har på deres menukort og så låne 2 svømmeveste til Emma og Philip de kan have på når de skal snorkle. ENDELIG! Kl. 13 gik vi op til dykkerbutikken og fik pakket vores dykkertaske med de rigtig størrelser masker, finner, BCD og våddragt. Så gik turen ned til stranden foran hotellet hvor vi blev sejlet ud til dykkerskibet i en fladbundet lille jolle. Med på turen er også 3 andre ”FUN” divere som Neline og jeg samt de 3 andre tosser der skal med ud og snorkle. Første sted vi dykkede hed Ao Mao hvor vi dykkede i 45 minutter og så bl.a. Yellowtail Barracuda, Blue og 6 banded Anglefish, Butterfly fish, Long Finned Bannerfish og Porcupinefish. Far her havde undervandskamara med ned og fik både filmet og taget billeder, men sigtbarheden under vandet var ikke mere end 5 meter og vandet var en del grøn grumset og og og ja fotograf bliver jeg sku aldrig. Det tog også lidt fokus væk fra selve dykket. Men det var en fed tur. Mens vi andre dykkede, snorklede Karina, Emma og Philip og så en masse forskellige fisk og koraller samt krabber og da vi mødtes igen på båden troede de at der kun var gået 20 min. men tiden flyver af sted når man ligger der og bobler og der var faktisk gået 45 min. Efter en pause med frisk ananas og lidt og drikke, sejlede vi til en anden bugt der hed Lang Khaai Bay. Her var vi nede i 47 minutter, men vandet var lidt mere grumset her og solen var også så småt på vej ned. Her fik Karina ansvaret for kameraet så far her kunne fokusere på dykning og lade en ekspert overtage video og billeder. Af specielle fisk vi så under vandet her var bl.a. Yellow Boxfish, Jenkins Whipray, Pink Anemonefish, Parrot fish, Stingray og Titan Triggerfish. Da vi kom op til overfladen havde vinden taget til og bølgerne var blevet større, så det blev noget af en vuggetur hjem, men heldigvis var den ikke så lang. Da vi havde renset samt afleveret alt udstyret tilbage og udfyldt vores logbøger, spurgte de om vi ville med ud igen i løbet af de næste par dage og Neline sagde med det samme ”at i morgen passede det hende fint”. Men her kom den strenge far og sagde at vi lige skulle holde mindst en dags pause, selvom det kun koster dkkr. 150,- pr/dyk (hvilket altså sniger sig op på kr. 600,- for sådanne en eftermiddag). Vi var først hjemme kl. 18 så vi hoppede alle en tur i bad og fik vasket saltvandet af os og efter lidt afslapning gik vi ned og spiste sen aftensmad. En masse forskellige Thai retter og en masse sodavand og drikke. Alle er godt trætte efter en lang dag på/i vandet så i dag hopper vi alle tidligt i seng.

Vi vågnede meget sent i morges efter en meget urolig nat med lyn, torden og en ordentlig gang troperegn. Det stod bare ned i flere timer. Morgenmaden indtog vi inde da det blæste en del, så vi besluttede os for at vente med snorkelturen til i morgen. Vi har gået og tænkt lidt på at leje et par scootere for at se øen og da det var overskyet og ikke så varmt, gik vi ned i byen for at undersøge det nærmere. Vi har dog set at der alle steder står at man skal være meget opmærksom på vejforholdene og der sker mange ulykker hernede, så vi besluttede os for at leje 2 ATV i stedet for. Det er små motorcykler med 4 hjul så der skal rigtig meget til før de kan vælte. Vi fandt et sted men de havde desværre kun en hjemme lige på det tidspunkt men hvis vi kom igen om 1 time, ville den anden være blevet afleveret. Som sagt så gjort og mens vi sad og udfyldte papirerne for udlejning kom 2 par der havde lejet noget hver især. Det ene par var væltet og fortalte at det slet ikke var til at køre på vejene ned til de forskellige strande og at de havde lavet en flænge i den ene skærm og skulle betale 700 DK kr. Det andet par skændtes med udlejerne, for der var kommet en mini ridse på den ene skærm og det ville udlejeren også have 700 DK kr. For. Efter den erfaring rev vi papirerne i stykker og gik derfra. Vi fik en taxi til 25 kr. og fik ham til at kører os ned til havnen hvor byen også er. Selv på den lille strækning som er en køretur på 5 min. Så vi 3 uheld (får du ondt i benene Mie). Selv de lokale har vi set sidde i vejkanten efter styrt. Vejene er lavet at beton og efter sådan en gang regn er der meget sand på vejene, så de er bare glatte. Nå men vi fik shoppet nogle gode dykkerbriller til børnene, spist frokost, var nede og se havnemolen og gik lidt rundt i byen, før vi vendte næsen hjemad til poolen. Deres taxier er pickup trucks hvor du så sidder bag på ladet på bænke, så det i sig selv er en spændende tur. Vi er i hvert fald glade for den erfaring vi nåede at gøre os og ikke nået at leje noget. Her er også mange forskellige dyr. Vi har set små slanger, tusindben i sorte og røde, store edderkopper, kakerlakker, flagermus, gekkoer, de flotteste sommerfuglelarver og selvfølgelig sommerfugle der er meget store. Myg er her alt for mange af og selvom vi havde 4 flasker med hjemmefra har vi måtte ud og købe noget mere. Så Martin og Lone køb rigeligt. Børnene fik ellers et chok i dag nede i byen. De herreløse hunde løber rundt på vejene og der var en der ikke gad flytte sig for en bil og ja så kørte han bare, hen over den og den skreg og løb væk, så ungerne var noget chokeret bagefter men det så ud som om, den var ok og den ikke blev ramt med hjulene. Sikke en dag. Aftenen gik på hotellets restaurant. Børnene spillede pool mens vi prøvede deres forskellige shakes. Lidt mad og så pandekager med is til dessert, så regningen var stor men til at betale. Vores tjener mr. Bon, render rundt med små sedler i lommen hvorpå han har skrevet alt det danske Emma har lært ham. Han syntes det er så sjovt. Hyggeligt de gider. Navnene på de 2 tjenere Martin har givet os har vi dog ikke lige mødt men Neline har billede af Cille og Tobisen i sin pung så hvis vi møder dem kan vi jo prøve at vise billederne og Martin og Lone, prøv deres Blue Berry and rasp Berry shakes. Uhmmm.

I dag har det været overskyet og en af de koldeste dage vi har haft siden vi ankom til Thailand men dejligt. Vi har brugt dagen ved poolen og en tur ned gennem noget af byen. Vi har booket os på en tur i morgen hvor Neline og Tonny skal dykke 2 gange imens vi andre kan snorkle. Da vi sad og spiste frokost kom nogle andre danskere gående og pludselig kunne jeg kende moderen som er en, inde fra Børnefonden. Sjovt som verden er lille. De har været her et par dage og vi fik lidt tips om øen og strandende. Emma har ellers gjort sig gode venner med bestyren af restauranten. En lille mand der ikke er højere end Emma og hedder Djum. Emma lærte ham lidt danske ord og så var det hendes tur til at lære det samme på Thai. Tonny og ungerne var også ude for at snorkle men det er meget lavvandet så der var desværre ikke så mange fisk at se og man skulle temmelig langt ud for at vandet bare skulle gå til knæene. Eftermiddagen har vi brugt på afslapning på værelserne med spil og film. Det er fantastisk at være i Thailand og se hvor stor forskel der er på de forskellige øer og byer. Intet er det samme og meget blandet. Her er ingen sælgere og man kan gå ind i forretningerne uden man føler de står og er ved at sælge dig alt muligt. Stemningen er meget afslappet og reggae. En ting er dog fælles for alle steder… Når man har fået menukortet på en restaurant, står de klar med det samme for at tage ens ordre, ikke noget med lige at kigge menuen igennem. Det kan give ferie stress J Nu har vi lært at sende dem væk, så vi kan vælge i ro og mag.

Så er vi ankommet til Koh Tao og har fået 2 værelser med dør imellem så nu er vi endelig samlet og de 2 gamle kan sove sammen (og lukke døren ind til ungerne hvis de bliver for støjende). Turen var lang og meget svedig, vi blev hentet 10.30 og efter ½ times kørsel ankom vi til færgemolen. Der var der så en times ventetid inden færgen sejlede og jeg skal lige hilse at sige, i ikke skal klage over varmen, for her er bare rigtig varmt og fugtigt. Det hjælper heller ikke at vi slæber rundt på 5 kufferter plus det løse og 3 børn J Vi var noget lettede da vi endelig sad i færgen med aircondition. Da vi skulle til at sejle var det så lavvandet, så efter de havde fået alle folk ned at sidde, jagede de os op igen for at gå op foran i båden, da den ikke kunne komme ud fra strandkanten. Vægten ville så få færgen til at ramme sandbunden så den blev skubbet fra når han startede motoren. På sejlturen mod Koh Tao skulle færgen lige gøre hold på Koh Phangnan, så det var en sejltur på i alt 2 timer. Havnen på Koh Tao er meget lille og der var et stort kaos af taximænd og personale fra de forskellige hoteller der stod med skilte og råbte og pegede (Jeg hed Mr. Karina). Koh Tao Resort er et dejligt lille hotel og den ligger på en dejlig strand med flotte omgivelser. Børnene fik et lille dyp i poolen og vi spiste sen frokost på hotellets restaurant og maden her er billigere end på Koh Samui. Vi skiftede tøj og drog en tur ned gennem den lille by til 7-eleven. Det virker lidt som om der er lidt reggae over byen, lidt en blanding af Pai, Koh phangan og Koh Ngai. 2 af stederne er for vores første tur til Thailand, så måske er det derfor det ikke lyder helt så bekendt. Der er 2 lækre coffee shops oppe på vejen, så dem skal vi nok få prøvet. Selv Neline er blevet helt pjattet med sådan en ice coffee i denne varme. Vi har snakket lidt om nogle forskellige snorkle og dykker ture, så Neline og Tonny kan få brugt deres certifikat. Der er et sted her med små hajer (1 meter maks.) og Tonny driller Neline med at der skal de da hen. Tonny sad ved siden af en mand på færgen der boede her og var dykkerinstruktør så han gav nogle godt fif om hvor der var bedst at dykke. Men ellers står den på ren afslapning de næste 8 dage (igen).

Så fik vi regnvejr og efter flere forsøg med at sidde i ly under parasoller, måtte vi opgive og gik hjem for at pakke. Endnu en taske er fundet frem så nu er der snart ved at være meget bagage at flytte rundt med. Philips kammerat Elias kom ved 15.00 tiden og legede her et par timer da regnen heldigvis var holdt op. Endnu en fodboldkamp blev afholdt med ismændene. Neline og Emma legede med nogle andre danske børn der også bor her på hotellet. De var ude og snorkle med brød i hånden som lokker fiskene helt tæt på. Det var Neline, der var et billede af i går, på liggestolen og hun har fået læst mange bøger hernede. Alle de hoteller vi har været på har haft et bredt udvalg af bøger som andre gæster har efterladt, så dejligt at man sådan kan låne. I dag var der også en dame der kom på stranden med aviser fra i dag på alle sprog men prisen var så derefter. 50 kr for Ekstra Bladet. Der blev vi lige for nærrige men til alt held var der en anden dansk familie der købte den og spurgte om vi ville have den, da de havde læst den. Der er blevet vasket tøj og alt er nu pakket for turen i morgen til Koh Tao. Vi skal af sted kl. 10.30 og vi har også denne gang booket taxi og færge herfra hotellet. Vi ved ikke om det var billigere men bare rart at det hele er ordnet, i stedet for, at man selv skal finde ud af det. Så gør det ikke så meget at det er lidt mere, for som vi har set rundt om i byen, er det omkring 18-36 kr. vi kan spare. Vi spiste aftensmad og dessert nede på hotellets strand her til aften og så fyrværkeri show ud over vandet. God tur til Axel.

Så var det Emmas tur til at få massage sammen med mor. Vi har også ladet os friste af sælgeren på stranden og købt kjoler og morgenkåber. Emma har forelsket sig i en lille dansk dreng på 2 år som har ligget ved siden af os på stranden de sidste par dage og han gengældte Emmas glæde. Efter frokost dukkede Philips ven op som han havde mødt på Koh Phangan og gensynsglæden var stor hos begge drenge, der for i armene på hinanden. De bor længere nede af stranden. Desværre ikke i gå afstand men han kommer med sin far i morgen, så de kan lege, hvad de også gjorde i dag imens forældrene nød en gåtur i byen. De endte med en fodboldkamp på stranden og pludselig smed en af ismændene skoene og is boksen og ville også være med. IS boksen og is skilt som målstolper og hans sandaler som mål i den anden ende. En anden solbadende mand ville også være med og så var det 2 mod 2 imellem folk der lå og solede sig og ja der gik ikke lang tid før folk rykkede sig. Sjovt at se og meget svedige børn og mænd efter kampen. Nå men Elias, som drengen hedder, bor i København så nu må vi se om de holder kontakten. Vi har spist lidt nudler, brød og æbler på værelset i dag, da vi er lidt trætte af det samme menukort lige meget hvor man går hen. Efter denne fantastiske mad gik turen op i byen, hvor vi havde set der var gratis carabaret show med Ladyboys og de lavede en efterligning af Whitney Houston som den faldende stjerne og tårerne trillede ned af kinderne på Karina. Lige et klip til You Tube. Hun hev Philip op og plantede et kæmpe lyderødt kys på kinden af ham og så var det slut for Philips vedkommende med at sidde foran. På vejen hjem var der en lille kær abeunge som Philip og Emma fik lov at holde. I morgen er vores sidste hele dag her og som sagt kommer Elias og leger med Philip og vi andre skal pakke. Glæder os til Kho Tao.

Intet på programmet i dag…. Så vi smider bar én masse drikkevare i tasken og finder 5 gode strandstole som vi planter os på. Det er MEGET lavvandet i dag, så vi får både spillet fodbold og kastet med frisbee og alle drikkevarende få hurtigt ben at gå på. Så far henter ekstra forsyninger mens mor bestiller frokost fra hotellets restaurant. Ved 16 tiden går det hjemad til en dejlig tur under bruseren og lidt afkøling under airconditionen. Der bliver drukket mange vand og spist mange is i denne varme men det er det hele værd J Vandet er krystalklart og helt blikstille. Der er dog øjeblikke hvor man for meget få Bath kan få 3 skandinaviske børn med sig hjem. Til aften tog vi den traditionelle Thai menu McDonald og Subway bare for en afveksling for stegte ris og nudler, så fik vi også tid til at kigge lidt i de lokale forretninger og købe lidt sodavand og andre fornødenheder.

Til emilie fra neli <33 : hej søde dejligt at høre fra dig ser meget frem til det med vandmelonen og hængekøje. Savner dig meget og går også og kigger efter en gave, men der er ikke lige noget jeg har tænkt lige var dig. Lyder hyggeligt du skal til din mormor, hvor er det nu hun bor??? Håber du har det godt smukke og glæder mig til at se dig.

Til lis fra neli <33 : hej lis tak for din hilsen, håber i får nogle gode dage her i Thailand.

kh Neli :*

I dag står den på øen rundt med diverse stop i super bilen. Efter morgenmaden pakkede vi skuldertasken med drikke og madvare. Bilen er fyldt op for kr. 90,- og klar til mange kilometer. Første stop på turen er et udkigspunkt langs vejen nord om øen. Her er en fantastisk udsigt over Chaweng bugten og vi kan se templet som ligger oppe over vores hotel. Næste stop bliver et gensyn med den mumificerede munk, han er blevet rykket til nye gemakker som både er større og flottere og kuglen man puttede bladguld på var blevet skiftet ud men en statue af en munk (Buddha?) men ellers var han frisk som sidste år J( 30 år gammel) bagefter blev vi velsignet af en levende munk og fik lykkearmbånd på. Alle er så glad for Philip så han fik 2 på eller også syntes munken han havde mere brug for held end os andre. Vi kastede også med spåpinde. Træpinde i et hylster som man ryster og den pind der først falder ud er den hvis nr. der står på, man går over og tager. Derpå står der så hvordan det vil gå en igennem livet. Alle var heldigvis gode. Vi kører videre og gør hold ved et marked hvor de lokale folk handler ind af madvarer. Sikken en stank og kød der bare lå i det fri. Vi får forklaret børnene at det er derfor vi ikke køber i de små gadeboder og der har ingen plageri været siden. Vi har nu kørt i ca. 45 min og er øen halvvejs rundt. Vi stopper igen ved et supermarked for at tanke drikkevarer op og spiser frokost her. Så går turen ud til big Buddha. En 12 meter høj Buddha med 73 trin op. Den lægger ude på en lille ø omgivet af små forretninger og her har vi også været før men rart at se. De var ved at opfører et nyt tempel og som hjælp kunne man købe en tagplade, skrive sit navn på som man så ville kunne se når det stod færdigbbygget. Vi tager herefter hjem og køler af i poolen. Aftenen går med en sidste tur i bilen inden den skal afleveres og Karina har set et sted hvor man kan købe træelefanter. Hun så en sidst vi var her og har ærgret sig over hun ikke købte den så nu er det nu. Vi finder forretningen og til alt held er det halv pris af hvad den koster andre steder. Ja man skal bare lidt væk fra turiststederne, så er det billigere. 110 kr. for en elefant der kræver en halv kuffert. Vi nyder skam at have masser af tid hernede og slippe for alle de daglige gøremål. Det er jo ikke de store overvejelser man gør sig men vi tænker skam også på hvad der sker derhjemme. Håber at Børge er ok og tingene skrider frem alligevel ellers er i velkommen til at blive hos os. Lad være med at tænke på det. Vi rykker os bare sammen. Vi har heldigvis ikke haft mere af dårligt vejr men varmt, det er her. Lone hvad med Koh Tao? Er der langt til byen hvis man mangler noget? Solcreme, myggebalsam, drikkevarer.? 3 Ting vi har købt meget af.

Dagen startede med at pakke alle tingene ned da vi skulle flytte hytte. Vi troede vi havde fået hytter med connecting doors men det havde vi bare ikke. 2 værelser ved siden af hinanden. Vi spurgte om vi ikke kunne få værelser som dem magen til, da vi var her første gang, men desværre er alt booket så vi må igen dele os (meget skuffede forældre). Vi har lejet en bil (denne gang ikke en guldfarvet mini 4 hjulstrækker men en full size med automatgear, som rent faktisk kan køre op af de bakker de har her på øen’en) og kørte op til Namuan Safari park. Det var der vi var sidst og børnene holdt tigerunger. Der var lavet meget om og det lå så smukt med små palmehytter hvor man kunne ride på elefanter fra. Børnene fik lov igen til at holde en nuttet tigerunge og Neline og Emma var oppe og ride på en 2 årig elefantunge. Vi så 5 forskellige show med elefanterne, krokodiller (her fiskede Karina krokodiller, med en dejlig kylling), papegøjer, slanger og abe ‘er. Der var lavet lidt om på de forskellige shows siden vi var her sidst, så det var dejligt. Bagefter gik turen lige hjem for at køle af i poolen, i dag er der meget varmt og ingen skyer der skygger lidt og bagefter gik vi en lang tur på stranden mens vi legede tagfat. Puha det fik man varmen af, hvis man ikke kogte i forvejen, så ind i et dejligt langt bad og på med myggesprayen for at gå op i byen og finde noget mad vi alle kan lide (det er lidt af en opgave J). Efter lang tids søgen og et par stop for at Philip kunne købe en ny T-shirt og et par korte bukser, endte turen på en italiensk restaurant som dækkede familiens behov med forskellige slags spagetti. Godnat J

Uhmmm dejligt stort tá selv bord med alle former for morgenmad man kan tænke sig. efter en dejlig nat og ingen hunde der gør, er det ligesom at vågne i paradis. Karina og Neline deler værelse og Tonny sover med de 2 rødder som stjæler dynen. Vi planter os ved poolen med udsigt over havet og springer straks i bølgerne. Stranden er så flot, det er lavvandet og vandet er helt klart så man kan se bunden. Vi lejer et par vandscootere og skiftes til at styre dem. Neline fræser af sted, Philip og Emma er dog mere forsigtige. 25 min for 90 kr. pr. vandscootere. Bagefter er det ikke de store overtagelser Karina må frem med, for at lokke Neline med ned til en gang massage. Der ligger vi så, med udsigt over vandet, under palmerne og nyder en hel time. Philip bliver dog så fristet så han tager en tur med farmand efter frokost. Dejligt er det og det ender med Philip falder i søvn og massagedamen opgiver at vægge ham for at massere hans ryg og nusser ham i stedet for. Emma gad dog ikke have massage så måske er hun frisk en anden dag. I morgen flytter vi over til en større hytte der hænger sammen og så har vi den frem til d.13 Juli hvor vi drager mod Koh Tao.

Så er det tid til afgang mod Koh Samui. Det sidste bliver pakket ned i kufferterne og selv de 2 store muslingskaller Karina og børnene har fundet bliver der plads til, men de vejer godt til. Børnene får udvekslet telefon nr. med de andre danske børn som de har leget og hygget med hele ugen og vi får spist en lækker morgenmad. Kl.10 går det med lokal taxa (på ladet af en pickup) over stok og sten med fuld fart mod havnen, hvor vi skal med katamaran færgen til Koh Samui. Taxi på en anden side er bestilt så vi er dejlig afslappede. Halvvejs over havet bliver det regnvejr og det vælter bare ned så alle kufferterne der ellers var stavlet pænt forrest på færgen bliver smidt indenfor i en stor bunke. Da færgen ankommer, er det et stort kaos for at finde ud hvis kuffert der er hvis og vi kan ikke finde den sidste. Det viser sig at den er udenfor i regnvejret og vi er gennemblødte, da vi endelig kan sætte os ind i vores taxi. Da vi når frem til hotellet er regnen holdt op og solen skinner dejligt. Vi har fået 2 hytter ved siden af hinanden, da hytterne med tilstødende døre ikke er ledige før om 2 dage L men vi overlever jo nok. Så var det af med det våde tøj og på med svømmetøjet, men først lige en tur forbi restauranten for at få en bid frokost. Til stor glæde for Philip kunne hans yndlingstjener kende ham fra sidst og kom over og hilste på os. Efter et par timer i poolen og havet, tager vi et dejligt bad og bevæger os op i byen. Der er sket meget siden vi var her sidst. Til det bedre og der er kommet mange nye og flotte forretninger. Vi får afleveret vasketøj, købt solcreme og tandpasta i 7-eleven og går hjem med varerne. Vi har reserveret bord til om aftenen da der er kabaret show og børnene ender oppe på scenen til sidst så vi kan få taget nogle flotte billeder. Vi deler 3 retter og Neline vil prøve noget nyt og bestiller en risret med mango til. Tjeneren kigger lidt mærkelig på os og vi forstår ham da han kommer med retten. Det viser sig at være en dessert bestående af grønne ris med kokos vaniliecreme over og friske mango stykker. Om igen. Trætte og glade og glæder os til morgenmadsbuffeen i morgen tidlig.

Så er det blevet sidste hele dag på Koh Phangan. Vi vågnede alle dejligt udhvilet for det har været en rolig nat med dejlig temperatur i værelset og vi faldt alle omkuld kl. 21.00. Tonny er frisk igen og har været ude og snorkle med Philip, der syntes det var super flot under vandet. Karina hjalp også pigerne med at fange krapper og det bliv til fire blåkrapper (de er blå på kloen).En time efter vi havde lavet dagbog for i går, fik jeg jagede ham ud af sengen, for der var den flotteste solnedgang. Det er første gang, vi har, kunne nyde den her, da der har været overskyet de andre dage. Vi kom ikke på snorkle tur i dag da jeg, Karina, er blevet godt solbrændt på ryggen men der er jo tid nok til at gøre det en anden dag. Vi har fået bestilt taxi, færgebilletter og transport til hotellet på Koh Samui. Det kunne vi alt sammen gøre herfra hotellet og det var endda billigere end vi selv kunne have gjort det for, så nu er vi klar til klokken 10.00 i morgen tidlig. Vi fik clearet vores regning i dag om måtte slippe 700 kr. Tænk engang, det er for alle os, frokost og aftensmad, drikkevarer, is og alt andet. Vi har bare haft en regning til værelset så børnene selv har, kunne bestille, hvad de ville have. Vi troede den ville være højere, så det var dejligt. Der er ellers blevet bestilt mange shakes og is. Børnene glæder sig til at komme tilbage til Koh Samui og se om der er nogle af tjenerne for sidst.

Mie, vi skiftede værelse fordi strandhytten kun var ledig for 4 dage men som skrevet, er vi gladere for denne hytte, da der ingen hunde er her og holder koncert natten lang.

Nå så er vi alle samlet omkring morgenbordet og det er dejligt at kunne sidde og nyde maden stille og roligt. Vi er alle godt trætte, for ligesom vi sad og så en film i går aftes, trak et kæmpe tordenvejr ind over øen og vi mistede strømmen 3 gange i løbet af natten og i denne varme er man afhængig af sin aircondition. Vi lejede et par kajakker i dag og roede lidt rundt ud fra den bugt vi bor i. På havbunden kunne vi se koraler i gule og lilla farver der skinnede op gennem vandet, når man nærmede sig dem. Så flot og tænk en verden. Hvis vejret er til det i morgen vil vi ud og snorkle med en longtailbåd. Vandet i bugten, vi er i, stiger og falder med flere meter og i dag har det været højvandet så stranden har været så flot. Nok det flotteste af de dage vi har været her. I eftermiddags har vi leget i poolen, da Tonny er bukket under med maven og har sovet i hytten hele dagen. Vi har undersøgt om det er dykkersyge og bare rolig det er det ikke. Bare mavsen. I går kom Philip og fortalte at der havde været tyveri, da politiet havde været her og en af de søde tjenerne var løbet og råbt. Vi spurgte dem senere men de forstod slet ikke hvad vi snakkede om. Så her til morgen kom han og fortalte at politiet havde været her i går sammen med immigrationsmyndighederne så han havde løbet sin vej da han ikke har tilladelse til at være her. Ja sjovt han fortæller det til os men vi kan jo selvfølgelig heller ikke gøre noget og vil heller ikke for han er, så sød. Men pludselig hang historien sammen. Han er så snaksalig men forstår ikke særligt meget af det man siger til ham. Jo tak vi snakker skam fint engelsk, ikke drille. Kan næsten hører et par af jeres kommentarer.

Vækkeuret ringer og Tonny og Neline skal af sted til den sidste dykkertur på vandet. Meningen var vi alle skulle med men da vi fik så stærkt mad i går, så selv tårende trillede ned af Tonnys kinder, var Karinas mave derefter. Vi skulle sejle ud til en lille klippe midt ude på havet (Sail Rock) med koraler hele vejen rundt om. Der var mange forskellige fisk her fordi de kom her for at spise. Vi dykkede 14 meter ned og det var lige som at være i Nemo verden. Fisk i super flotte farver og koraler i mange størrelser og former. Bare for at nævne nogle få i kan Google J: Pink anemone fish, white eye moray, Blue-ringed angle fish, Tall-fin bat fish, Sagent major, eight-banded butterfly fish og mange mange flere. Vandet var 30 grader varmt så det var dejligt og ingen af os frøs. Vi dykkede 2 gange i alt af 45 min. varighed, hvor vi foruden at se på undervandslivet også skulle lave forskelle øvelser, som at tage maske af og på under vandet og ”svæve” i vandet på samme sted ved hjælp af vejrtrækningen. Mens vi svømmede rundt med vores dykkerinstruktør, var der en anden fra dykkerbutikken der videofilmede os og de fisk vi kiggede på og som vi vil få tilsendt til vores hjemmeadresse på et tidpunkt (det glæder vi os meget til at se). Mellem de 2 dyk spiste vi god frokost og fik os lidt og drikke og der var en anden dykker der skulle lave en øvelse hvor han skulle redde en bevidstløs dykker og give ham førstehjælp, spændende at se på og sjovt fordi de andre instruktører lavede så meget fis med det. Tilbage på ”dykkerskolen” skulle vi have den sidste test på 50 spørgsmål og dykkerudregninger og Neline og jeg bestod selvfølgelig med BRAVOR J så vi fik begge vores PADI certifikat og udfyldte vores logbøger med de 4 dyk vi har haft indtil nu. Så var der kun det sure tilbage at skulle betale L hehe det kostede Bth. 12000,- pr/person så det er omregnet ca. Dkkr. 2200,- hvilket vi syntes er superbilligt.

Vi andre tilbragte dagen med at finde en forretning hvor man kunne købe balsam, for håret er snart så filtret at man ikke kan rede det ud og vi endte med at betale 45 kr. for en alm. Elvital balsam. Ok der hænger priserne ikke sammen mere men vi køber den og is og bevæger os hjemad mod poolen i høj fart for her er bare varmt. Vi har også flyttet hytte. Den er lidt mindre, så nu sover vi alle sammen men vi er alle så trætte, så vi alligevel går i seng samtidig. Til gengæld har vi en stor terrasse der lægger i skyggen, med en seng udenfor og de thailandske liggepuder og udkig over poolen og vandet, så det er ikke noget dårligt bytte. Under den gamle terrasse var der en hund, der havde født hundehvalpe og de var så syge, så de var blevet aflivet en efter en og nu er der kun en tilbage. Turisterne havde så fodret dem oppe på vores terrasse, med det resultat at de sov der om natten og den stakkels hundemor var så forvirret, så hun gøede hele natten, så vores søvn blev derefter. Emma faldt i ude i havet over en stor sten i dag og rev sig 4 steder og inden vi var nået op til hytten, stod tjeneren med førstehjælpskassen klar og rensede alle sår. De er bare så søde og hopper og springer for os. Vi spiser her hver aften, da maden bare er så god. Ja måske lige med undtagelse for i går selvom tjeneren lovede at Karinas ikke var stærk. Det endte med at vi måtte bytte, Tonny og jeg og selv Tonny mødte sin overmand. Det var en simpel ret med kylling i rød karry og ris, til fyldt med grøntsager som bestod af røde og grønne chilier og Tonny må have mistet mindst 3 liter vand på den ene ret. Så meget svedte han. Nå men vi lovede jo os selv hjemmefra at vi skulle prøve noget nyt. Dagene går ved poolen og spise is, chokolademilkshake, og vand i store mængder. Tak for alle hilsener og vi håber ikke boserupvej er ved at drukne i agurker. Tak Cille for hilsenen og vi kan godt forstå du glæder dig. Håber i bliver ved med at skrive også om lidt af det i laver. Hvad med Frank, er han blevet husejer. Gitte er maven ved at poppe.? Ha ha. Knus til jer alle.

I dag blev vi først hentet kl. 8.30 men alligevel lykkedes det os at komme for sent ud af døren og stresse morgenmaden i os (Pandekager med frisk frugt). Ja sådan går det når man glemmer tid og sted. Vi, Neline og jeg starter dagen med de sidste pool øvelser inden vi skal ud og have vores første dukkert i havet (Vi er meget spændte). Da det har blæst og regnet meget aften før, er vandet meget grumset og man kan kun se ca. 3 meter foran sig, men hvad gør det når man har så meget andet at tænke på. Vi skal lave en del øvelser både med at tage udstyr af og på i 6 meters dybde og lave forskellige nødøvelser. 2 dyk af 40 min bliver det til i alt, super fed oplevelse for os begge og ja vi fik også set en masse fisk og forskellige koreler. Vi klarede alt og var godt trætte og sultne da vi kom hjem. Karina, Emma og Philip havde nydt dagen med 1 times massage hver (kr. 100 for alle) og en tur i poolen. Philip og mor har spillet billard og kort. Emma leger meget med nabopigen Olivia. Neline og farmand fik også en times massage. Senere gik vi en tur længere ned af stranden, hvor vi havde fået at vide at der skulle lægge nogle forretninger inde bag en af hotellerne og vi købte balloner, som er lavet af rispapir og har en lille tænd blok i bunden. Ballonen bliver så fyldt med varmen fra ilden og stiger til vejrs på den mørke aftenhimmel. Man må selv vælge hvad man ønsker men hos thaierne er det dårlige ting, de sender af sted med dem. Vi har pakket alle vores ting, da vi skal flytte til en anden hytte som ikke ligger lige ud til vandet i morgen og da vi ikke er her, skal alt stilles klart og personalet flytter så tingene over i den nye hytte for os. Vi skal op klokken 6.30 for vi bliver hentet 7.30 og det er vist nok på tide vi er klar til tiden.

Riiiing kl. er 7 om morgen puha der er godt nok tidligt på en feriedag men vores dykker instruktør henter os om en ½ time. På med svømmetøjet for Neline og far og så over og se om morgenmaden er klar. Øv! De åbner først kl. 8.00 så det bliver til et kedeligt stykke brød og lidt koldt vand. De første mange timer går med teori om dykker dimser og dykkertabeller, men ved frokosttid er vi endelig færdig. Vi gik op ad gaden ved dykkercenteret og satte os på en ”restaurant” og bestilte 2 iste og en pizza, vi fik hurtigt de 2 iste men så sagde ”tjeneren” at kokken lige var gået en tur og først kom tilbage om 20 min. Så måtte vi betale for isteen og finde et nyt sted at bestille en pizza. Denne blev så en færdig pizza som var meget brændt på bunden, så det var heller ikke en succes. Tilbage til dykkercenteret og videre med træningen. Heldigvis skulle resten af dagen foregå med øvelser i vand og 1-2-3 så var klokken 16.30. Neline er super sej, hun bliver bombaderet med information og prøver på engelsk samt skal modtage information under vand med håndtegn (meget stolt far). Vel overstået og hjemme igen er det første hun spørg om, om vi ikke skal gå i poolen! Resten af familien har fået dagen til at gå med at spille spil, gå tur langs stranden, aflevere vasketøj og hygge. Der er heldigvis så mange børn her som de leger med. Aftensmaden bliver indtaget på hotellets restaurant men midt i det hele begynder det at vælte ned fra himlen, og da vi sidder udenfor og alle gæsterne ikke kan være under taget, tager vi maden med hjem og nyder den på vores terrasse.

Godmorgen. Dejligt at vågne i en blødere seng og hører bølgerne skvulpe ind mod kysten. Efter amerikansk morgenmad går vi tur langs stranden. Der er meget lavvandet og mor her, finder en kæmpe musling(se billede af Emma med den). Den skal med hjem til Danmark. Vi går lidt videre af stranden hvor der er dykkerkursus og Tonny og Neline melder sig til. De henter os kl. 12, kører os hen til deres sted, hvor de 2 tosser skal have teori og prøvedyk og de klarer det begge med kæmpe pil opad. Vi andre for også lov at bade i poolen, men efter 3 timer og en pool der ligger direkte i sol, spørger dykkerinstruktøren os om vi ikke vil køres tilbage til hotellet og vi takker pænt ja. Hun vil senere kører Tonny og Neline tilbage da de er til teori i de næste 2 timer og hun har mange rosende ord til Neline om, hvordan hun klarede det hele og var så dygtig til at forstå hende, da det foregår på engelsk. Selv prøverne på engelsk klarer hun også. Hjemme kan jeg lige holde Philip og Emma fra poolen og lokke dem lidt i skyggen men da Tonny og Neline kommer tilbage, går vi alle over til poolen og køler af. Børnene leger med de andre børn, der er her og vi er i alt 10 danske børn på samme hotel og de bare leger kanon sammen. Neline og Tonny syntes ikke de var færdige med sport for i dag og tager en lille løbetur på 5 km langs stranden inden aftensmad. Ja de er syge eller også har de fået solstik. Vi har fået nye naboer der også er danskere med børn og vi spiser aftensmad sammen, siddende på thaipuder på gulvet og ser på folk der sender ildballoner op ud på stranden og det er bare så flot på den mørke himmel.

Op til vækkeur…Neeej det var lige så rart, men vi skal tjekke ud og mødes med vores taxigut kl. 9.30 og så står den ellers på en 3 ½ times tur ind gennem land og til havnen Don Sak for at nå færgen kl. 14.00. Den når vi også, for vi ankommer 1½ time før, for taximanden kører som død og djævel (Gad vide hvad han skulle nå?). Ja han har endda så travlt, så da han skal betale vores færgebilletter, kører han bare uden vores returpenge og må pænt vende om igen. Færgeturen tager 2½ time og vi tager en taxi videre til hotellet. Ja og så kan vi ellers snakke om Danmark der bugter sig i bakkedal for her går det op og ned ad stejle bakker så vi ånder lettet op da vi holder foran et lille hotel med 10 hytter ud til vandet. Skuffelsen står malet i Karinas ansigt, da det ikke ser ud af noget som helst, men da vi får tjekket ind og bliver vist ud til vores værelse, er alt skuffelsen væk. En skøn hytte med udsigt over en hvid sandstrand, der ligger i en lille bugt med klart vand og longtail både der ligger og gynger i vandoverfladen. Aftensmaden bliver indtaget lidt længere nede af stranden på plastikstole i sandet omgivet af lys og fakler og mens vi sidder og guffer er der ildshow af to thaier. Det her er LIVET! Vi sidder nu på terrassen med udsigt over vandet, Børnene lægger i hængekøjen solen gået ned og himlen er fyldt med stjerner. Glæder os til at se det hele i morgen i dagslys.

Gaaab godmorgen Thailand. I dag er vores sidste hele dag her i Ao Nang. I dag skal vi finde ud af hvordan vi kommer til Koh Phangan så derfor har vi en aftale med hende der hentede os i lufthavnen. Hvis vi tager det offentlige vil det tage fra 8 morgen til 18.30 og koste bth. 3250,- og vis vi tager en privat taxi koster det bth. 4500,- og tager fra 9.30 til 16.00 så vi valgte den ”dyre” løsning J

Vi ville have været på en sejltur i dag men pga. vores aftale med agenten kunne vi ikke, heldigvis for det, da det regnede og blæste flere timer omkring middag. Så vi besluttede at gøre som vi fandt bedst… Bade, hygge og slappe af J Den sværeste beslutning på dagen er hvor vi skal spise vores aftensmad. Inden vi gik ned i byen for at spise og købe strandbat (bare for at vi har dem til strandene på øerne) pakkede vi vores kufferter så alt var klart til i morgen tidlig. Det bliver dejligt at komme videre for nu har vi set hvad der er at se her. Der er langt ind til Krabi by og de ture med templer og vandfald, der er at se, er meget langt væk og når vejret ikke er stabilt, gider man ikke rigtig tage dertil og gå rundt i regnvejr. Tror at her er dejligt, når der er til at bade på strandene og vejret er godt, men bare ikke lige nu. Håber Koh Phangan har lidt mere eller bare vejret er godt, så vi kan nyde strandene lidt. Det er sjovere at bade på en strand end det er i en pool (uden at lyde utaknemlig).

Farmands flotte knaldrøde solskoldede krop er også ved at være ovenpå igen og der er købt mere solcreme med faktor 50+ så nu kan solen bare komme an kan den Nu er vi alle klar og hvis vi skulle blive bare en smule røde er der også købt en masse aftersun lotion.

På Koh Phangan skal vi bo med terrasse lige ned til stranden så vi glæder os alle til den luksus! Skal nok huske at smide et par billeder ind på bloggen.

Vi nyder godt af morgenmaden for det er det eneste tidspunkt man føler en lille smule sult på. Varmen gør at man drikker sig mæt, men vi husker på at spise, dog bliver der delt portioner, så regningerne på mad er ikke de helt store. Vi har tilbragt dagen ved poolen og spist Club sandwich dernede. Vejret har været dejligt i dag og uden regn. Dog lidt overskyet. Vi gik i eftermiddags ned på stranden og samlede muslinger imens solen steg ned over vandet og det var bare så flot. Vi har købt snorkler og dykkermasker, da de gamle var blevet helt møre og ikke så meget værd, så nu er vi helt klar til ø hop. Tjenerne ved poolen er helt vilde med børnene og snakker til dem hele tiden. Emma fik lokket dem til at sige rødgrød med fløde, og der blev grinet til den store guldmedalje. De kender deres navne og spiller bold med dem. I dag skulle den ene lege han snorklede med Philip og tog dykkerbriller på, lagde sig på kanten så han ikke blev våd men Philip tænkte ikke over det og plaskede løs med benene så tjeneren stod driv våd bagefter. Ja han grinte bare og det samme gjorde vi. Det er en af de ting vi nyder ved Thailand. De er så afslappet og nyder bare dagene som de er. Vores pandekage dame var vi forresten også forbi og hun havde været helt urolig for os da vi jo havde sagt at vi først skulle rejse tirsdag og hun ikke havde set os i 2 dage. Måske har vi vendt hende lidt for godt til os, men de smager bare så godt og bliver indtaget med bananer, mango eller Nutella med krymmel. Vi har ændret rejseplanen, da vi i går opdagede at vi havde kommet til at booke næste uge 2 steder og ingen hotel ugen efter. Vi har valgt Koh Lanta fra og tager tirsdag til Koh Phangan. Der skulle vi ellers have været fra den 6 til 13 juli. Vi tager i stedet til Koh Samui ugen efter og bor på samme hotel som vi var på sidst og det var nogle meget glade børn, der hoppede og skreg af glæde da de hørte dette. Så gjorde det ikke så meget, vi forældre har lavet rav i rejseplanen. Vi mister derimod et lille beløb vi havde lagt i depositum, men vi fik en god pris på hotellet på Koh Samui, så det er ikke den store skade, der er sket.

Vi startede dagen på hotelværelset, med kortspil, dagbog og film, da vores maver har lavet ballade efter 6 timers svømning i går. Ja vi burde jo have lært det men tiden flyver afsted, så man tænker ikke over, hvor mange timer man er i vandet. Nå men cola gør jo underværker og efter en lille tur i poolen og et dejligt brusebad, er vi på vej ind til Krabi by for at se deres weekend Market. Vores chauffør stopper dog og viser os en stor statue af en Krabbe og en ørn og siger at vi holder 10 min. Så vi kan fotografere og ja så gjorde vi det men vi har stadig ikke fundet ud af hvad det var, for statuer. (må slå det op når vi kommer hjem.) Imens vi står der og gør hold, kommer et optog af soldater og kvinder med pink farvede T-shirts på og politiet ekskortere dem fint igennem byen. Vi spørger vores chauffør om, hvad det går ud på, men han kunne ikke engelsk særlig godt, så det eneste vi får ud af det, er noget med politisk relation. Vi bliver derefter kørt videre og sat af ved weekendmarked, hvor stemningen er helt efter vores forventninger. Dog ikke så stort, men der er alt fra tøj og sko, mad, souvenirer, malerier og sørme om ikke pigerne kan få lavet negle og dekoreret med blomstermotiver i neglelag og små rhinsten limet på. Så flotte og stoltheden lyser ud af Emma, der har glædet sig til dette, lige siden vi ankom og hun har holdt, at lade være med at bide negle, så de var lange nok. Tro det eller ej, vi betalte 34 kr. for 1 timers arb. Philip syntes dog det er lidt snyd med alt det til piger, så Tonny tager ham med over for at skyde med Hard Ball pistoler i en bod og så er han glad igen. Market er dog ikke så stort så vi går videre til en anden gade hvor der skulle være aften Market men det er dog kun mad, men sjovt at se, for noget af det ligner noget der kommer retur efter en druktur. Brune kødretter med store klumper, brune nudler der er blandet med æg og grøntsager, grå sort kødret, og pink farvet æg og nudler i alle regnbuens farver. Savnet er snart stort efter en frugt og grønthandel. Det kan dog fås, altså en gang salat men frugt er der intet af her. Trætte bliver vi kørt tilbage til hotellet hvor en ny dag venter i morgen.

En særlig hilsen til Randi og Børge der i dag har skiftet adr. Håber alt er gået vel og i er blevet indlogeret godt i vores hus indtil videre. Alle stærke flyttemænd…Tak. Mine tanker har været hos jer i dag. Far, giv mor en kæmpe krammer for mig og en til dig selv. Knus k.

Ups glemte at stille væguret, men vi nåede lige morgenmaden. I dag er det slap af dag (igen J). Vi har bare leget og læst ved poolen hele dagen. Frokosten blev også indtaget på restauranten lige op ad poolen så ingen gå ture hele dagen. Efter frokost så vi fodboldkampen Danmark – Japan L ja det gik jo ikke så godt! Dejligt med alle Jeres kommentarer også fra ungernes klassekammerater. Her er begrænset med udflugtsmuligheder hvis man ikke lige vil sejle til øerne der ligger her udenfor, men det må vi have til gode da det blæser en del ude på vandet og der kommer kraftige regnbyger et par gange om dagen. I morgen vil vi tage ind til Krabi by for der er et nat marked og de lukker en gade af til boder fredag – søndag. I dag har Farmand fået den normale farve tilbage på kroppen så han kunne bade uden t-shirt men med kraftig solfaktor. Dejligt at DET er over! Philip og Emma har leget med en anden Dansk pige der hedder Fraja de sidste par dage men de skal vist hjem i morgen.

Puha så kom varmen og den er bare hot. Vi har badede det meste af dagen med bluser på og i skyggen. Her har været så varmt så sveden drev af os da vi gik ned i byen for at spise frokost, så det var bare om at komme hjem til airconditionen. Vi køber drikkevarer i store mængder og appetitten er ikke stor. Sankthans? ja man skal ikke spørge os hvilke dag det er….. men vi kan da tænke på et par hekse, vi gerne vil sende af sted..He he. Tak for alle hilsener det er dejligt at læse…Ida skrev hun havde set Philip i avisen med fodboldholdet…kan Randi og Børge ikke gemme den? Vi sidder nu på en Italiensk restaurant og spiser pasta. Uhmmm, med fodboldkamp på storskærm. Pizza kan de dog ikke lave. De er så tynde, så det er ligesom at spise en paptallerken.. Dog syntes himlen den lige skulle sende 1000 af liter vand over os, på vej herned, så vi søgte ly i en lille forretning der bød os på kærlighedsfrugter….ikke nogen succes hos børnene men sødt af hende. Vi har vores lille faste pandekagebod, vi spiser i på vej hjem, som en lille dessert og de er bare gode og 5 pandekager for 20 kr. Hun er så sød og ved hvad børnene vil have i så hun er helt parat når vi kommer. Skrædderne hiver i os hver gang vi går forbi og Johnny Reimer hænger i vinduerne og anbefaler. Tonny er ikke populær mere hos dem, da han bare siger at han ikke går med jakkesæt og de glor på ham som om at det dog var det mest mærkelige man kunne sige men hvad, bare vi slipper for dem. Vi håber alt går godt og at Randi og Børge nyder godt af drivhuset. Knus til alle

Dagen i dag er blevet brugt i skygge, da vi alle er godt røde. Vi startede med badetur i poolen, hvor vi mødte en anden dansk familie med deres 2 børn, som Philip og Emma hurtigt faldt i leg med. Vi udvekslede lidt oplevelser herfra som vi vil se, om vi kan bruge. De havde været på sejlture rundt til de andre øer, som skulle være ret flotte men vejret er ikke helt med os, så vi nyder bare afslapningen her. Der kommer et par byger i løbet af dagen men ikke noget der genere. Thaierne undskylder vejret over for os men vi siger bare at det er vi så vant til hjemmefra. I dag var vi på et lokalt marked som dog mest var mad og ikke lige noget man blev sulten af. Retter i små poser, Nudler i farverne pink og grønne og spyd med alverdens kød på, som man kun kan gætte sig til, hvad kan være. Lugten er meget blandet. Krydret, indisk, tørret fisk, råddent, ja ikke altid rart at passere. Vi valgte at tage en tuk tuk tilbage og spise noget af det vi er vant til. Stegte ris med oksekød i rød karry, ananasris med cashewnødder, små forårsruller med sur sød sovs, stegte nudler med kylling og ris med oksekød i hvidløg og citrongræs. Ja tro det eller ej men børnene spiser det og er gode til at smage nye ting. Dog er det ikke alt vi prøver der falder i god smag men bare det, at man prøver. I dag er det drengene der har shoppet. Tonny købte Sko, cowboybuksser og T-shirts og Philip T-shirts. Han spørger selv om pris og prutter med dem. Sejt. Emma ville kunne køber det hele så vi holder hende lidt igen så hun også har penge til resten af ferien.

Vi kan desværre ikke opdatere dagbogen hverdag, da det koster penge at komme på hotellets internet, så det er kun i tilfælde af vi tager den med os ned i byen, så bær over med os.

Arghh klokken er 9.30 og morgenmaden skal indtages inden kl. 10. Men hov, har vi sovet så længe… Det er rigtig mange år siden det er sket sidst. På med tøjet og ned til buffeten, der er dømt omelet og vandmelon. Det har vi alle glædet os meget til. Solen er fremme til morgen og temperaturen er dejlig med en lille brise og små skyer, så det er på med badetøjet og ned i poolen. Philip har også glædet sig meget til at afprøve sit surfboard. Mens ungerne bader og tager flere billeder med undervandskameraet læste de kedelige voksne i blade og bøger, mens de slikkede sol. I dag går turen ned til stranden men inden vi når så langt kommer der lige et par indkøb i vejen. Vel overstået er stranden i sigte men med en meget sort himmel som kommer rullende mod os. På butikkerne langs standen kan vi se, at det måske er et godt tidspunkt at søge ly, så turen går lige mod 7-11 for at få opfyldt depoterne (Emma & Philip = slik). Klogt gjort for så åbnede himlen sig og det væltede ned. 5 personer står nu inde i 7-eleven og ligner spøgelser for alt det solcreme vi havde smurt på er ikke vandfast. Ja så kunne man jo bare købe noget af det dyre, men nærrige som vi var, tog vi den billigste i brugsen inden turen herned. Vejret klarer op og turene går videre fra den ene butik til den anden. Vi køber bikinier til 40 kr. stk. en fodbold til 17 kr. og T-shirts til en tyver. Philip vil gerne hjem og spille bold i poolen, så vi sætter os med glæde i en Tuk og får hvilt de trætte ben. Aftenen falder på, børnene er i poolen og vi drikker kaffe med en lille hævn for solen som har forvandlet de 2 forældre til kogte krebs. Der er hermed købt ny vandfast solcreme med factor 50.