Arghh klokken er 9.30 og morgenmaden skal indtages inden kl. 10. Men hov, har vi sovet så længe… Det er rigtig mange år siden det er sket sidst. På med tøjet og ned til buffeten, der er dømt omelet og vandmelon. Det har vi alle glædet os meget til. Solen er fremme til morgen og temperaturen er dejlig med en lille brise og små skyer, så det er på med badetøjet og ned i poolen. Philip har også glædet sig meget til at afprøve sit surfboard. Mens ungerne bader og tager flere billeder med undervandskameraet læste de kedelige voksne i blade og bøger, mens de slikkede sol. I dag går turen ned til stranden men inden vi når så langt kommer der lige et par indkøb i vejen. Vel overstået er stranden i sigte men med en meget sort himmel som kommer rullende mod os. På butikkerne langs standen kan vi se, at det måske er et godt tidspunkt at søge ly, så turen går lige mod 7-11 for at få opfyldt depoterne (Emma & Philip = slik). Klogt gjort for så åbnede himlen sig og det væltede ned. 5 personer står nu inde i 7-eleven og ligner spøgelser for alt det solcreme vi havde smurt på er ikke vandfast. Ja så kunne man jo bare købe noget af det dyre, men nærrige som vi var, tog vi den billigste i brugsen inden turen herned. Vejret klarer op og turene går videre fra den ene butik til den anden. Vi køber bikinier til 40 kr. stk. en fodbold til 17 kr. og T-shirts til en tyver. Philip vil gerne hjem og spille bold i poolen, så vi sætter os med glæde i en Tuk og får hvilt de trætte ben. Aftenen falder på, børnene er i poolen og vi drikker kaffe med en lille hævn for solen som har forvandlet de 2 forældre til kogte krebs. Der er hermed købt ny vandfast solcreme med factor 50.