Dag 32 Bangkok

Sidste dag i Thailand. Det er helt vemodigt. Neline er tidligt op og i tøjet for hun skal havde så meget ud af dagen som muligt, men 7:30 er altså for tidligt. Karina starter dagen med at havde tilraget sig en forkøelse over natten og beslutter sig for at tilbringe formiddagen sammen med Philip på hotelværelset, mens vi andre tager et smut ned i Chinatown. Her skal der købes smykker samt iPhone cover og det bliver også til en limesaft som dog smager af en blanding af tis og sur citron Arghhhhhhh !!! Kl. 11:30 vender vi hjem da der skal tjekkes ud kl. 12. Da vi først skal med taxa kl. 21 har vi fået lov til at sætte vores kufferter i et aflåst rum samt at tage et bad i deres Spa når vi vender tilbage først på aftenen. Dagen bliver brugt med en sidste shoppetur i MBK centeret, hvor vi splitter os op så Karina og Neline går hver for sig og Jeg hygger mig med rødderne på øverste etage med at spille på spillemaskiner og spise is. Efter et par timer mødes vi igen og får lidt at drikke inden den sidste rundt tages og der bliver købt lidt tasker. Den sidste Tuk Tuk tur bliver vemodigt taget hjem, hvor vi tager os et dejligt bad og påklæder os vores rejsetøj. Børnene syntes det er meget mærkeligt igen at have sko på, da de jo har båret klip-klapper eller rendt i bare fødder i over en måned nu. Vi sætter os ind i hotellets lobby og får lidt at spise imens der bliver opdateret på Facebook og dagbogen. Ja 5 dage uden internet har sat sine spor.