Thailand dag 28

Vi startede dagen med en tur på vaskeri og så videre til MBK centeret, så Neline kunne shoppe. Tonny fik også købt nogle flere par cowboybukser og fik repareret sin telefon, som var smadret i glasskærmen hjemmefra. Neline fik ordnet sine negle, som hun har set frem til siden vi rejste herned og Emma fik 2 fletninger i håret, så nu er de klar til at komme hjem. Efter shopping tog vi hjem på hotellet, hvor vi tog et tiltrængt fodbad alle sammen. Så gik turen til calypso show som vi havde glædet os meget til. Det skulle være et show med mænd klædt ud som kvinder og store kostumer, meeen hvor var vi skuffede. Vi har set skoleteater der var langt bedre. Meget amatøragtig og til trods for at det er et show der kører hver aften 2 gange, kunne de ikke engang teksten på sangene. Vi grinede mere af publikum, da der ikke skal så meget til at begejstre dem og de sidder næsten med underkæben nede på jorden. I morgen skal vi på weekend marked og så er vi ellers klar til at komme hjem til det kolde nord. Vi har pakket sammen og er klar til afgang. Vi har et værelse til klokken 18.00 og bliver først hentet 21.30 og kørt til lufthavnen, men vi kan heldigvis lade vores bagage stå i et aflåst rum her og så har vi set, at der er billig fodmassage ved siden af hotellet, så det bliver det nok og det er i hvert fald noget der vil glæde Philip. Vi glæder os til at se jer alle i Danmark.