Thailand dag 27
I dag har vi været ude og kælke i sneen. Ja i læser rigtigt. Vi tog efter morgenmaden til Dreamworld som er en forlystelsespark med et winter wonderland som skal forestille Nordpolen med julemanden og børnene kælkede på kælkebakken. Der var smadder koldt så nu savner vi slet ikke at komme hjem. Børnene fik rigtig leget og prøvet forlystelser ligesom på bakken dog lidt mindre spændende, men i dag var det deres tur til at hygge sig med is, candyfloss og popcorn (3 kroner for en stor candyfloss). Der var også et Hollywood stuntshow med ild og eksplosioner, lige noget for Philip. Man kan godt mærke (og høre) at det er forholdsvis nyt for Thaier med forlystelser, for de hyler og skriger fuldstændig sindssygt bare de tager en tur som ligner Mariehønen på bakken. Vi (far og mor) tog en tur gennem deres ”Hunted house” som var en forlystelse man gik igennem og som minder om en dårlig kopi af fangekælderen i voksmuseet, her skreg de så højt at man måtte holde sig for ørene og de krøb rundt i små grupper klamrende til hinanden, selv jeg (far) havde et par stykker der holdt fast i min trøje for at søge sikkerhed. Vi blev hentet kl. 15.30 inden myldretid (her står trafikken bare stille mellem kl. 17-20) og så var det hjem til en kop kaffe og kage. Vi tager senere ind til byen og skal på natmarked og det bliver sådan rigtig første gang, vi skal være i byen, når det er mørkt så det bliver hyggeligt at se alle lysene. Der har ikke rigtig været billeder de sidste par dage da det kan tage ca. 20 min pr. billede at sende, hvis den altså vil og vi har kun computeren tændt mens vi er på værelset, så i må vente til vi kommer hjem.
hej med jer ,som i nok har hørt sneer det her så vi kan ligesom fornemme stemningen ,det må være sjovt for jer ,så mangler i bare julemanden til at køre kanen,vi glæder os til at se de sidste billeder fra bankok ,i må invitere til hjemmebio når i engang får fremkaldt de mange mange billeder i har taget,ps(vi bedbringer sel v guf ha ha),hilsen til jer alle knus mor og far.
Hej alle 5
Er spændt på at høre hvad i synes om natmarkedet, lyder som en god dag, så er I også vant til vejret når i kommer hjem *s* De har faktisk lovet forår de næste 3 dage, så måske er I heldige at solen skinner når I lander
Hej alle søde fem. Det var jo en pragtfuld børnenes dag. Godt, så kan i rigtig nyde de sidste dage i varmen, for her er det virkelig koldt .Minus 5 imorges og nu blæser – sner og regner det i lange baner. Jeg kan lige se det for mig alle de små thai er hængende i Tonny s trøje, skrigende. Det var morsomt. Hyggeligt med en aftentur og se alle de lys og mylder. Godt vi har så foto s tilgode og se, det bliver spændende. Hav det dejligt og nyd det. knus fra os to.