Thailand dag 22

I dag efter morgenmaden lejede vi 2 kajakker og satte kursen syd om øen. Der var en lille ubeboet strand, hvor vi så nogle speedbåde lægge til og sætte folk af til snorkling. Vi nåede ikke selv ind til øen, da Karinas motorarme satte ud. Vi satte hende af ved hotellets strand og Tonny sejlede lidt rundt med børnene. Vi prøvede først med Neline og Emma i en, men efter 2 forsøg, hvor de var ved at sejle ind i en lille familie, der var ude og bade, måtte vi opgive at lade dem sejle alene. Det skal dog siges at der var strøm i vandet, der førte mod den lille familie og så kan det være svært at styre sådan en kajak. Vi har snorklet og badet ved vandet i dag og Tonny fik endelig lokket Philip med ud til koralrevet, så han kunne se fiskene og han kom tilbage med store julelys i øjnene. Vi fik i dag set tukaner der fløj rundt i palmerne. De er sindssyg flotte med et stort vingefang og det er sjovt at se dem i deres rette element. Vi har endelig fået af vide at vi skal herfra med båd mandag morgen klokken 5.45 så endnu en dag tidlig op. Det har også kun taget hotellet 3 dage at give os et svar om hvornår vi skal herfra da vi ikke har fået nogen papirer med tider. Vi glæder os meget til at komme videre så tidspunktet gør intet. Vi skulle ankomme til Bangkok omkring frokosttid og Neline kan næsten ikke vente så hun kan komme ud og shoppe. Hun skal vist finde sig en rig mand når hun bliver voksen. Vi er vilde med Thailand og den måde der er så let til det hele på og Tonny vil slet ikke hjem igen, så det er heldigt vi ikke har visum. Børnene snakker meget om Chiang Mai og Koh Samui og ville bestemt heller ikke sige nej til at blive. Karina savner dog rugbrød og en stor skål med frugt og salat, så mor Randi, der var lidt til indkøbslisten. Det er mærkeligt at tænke på at starte en hverdag igen med arbejde skole og indkøb, for man bliver lidt forvendt til redt seng og morgenmadsbuffet og ingen opvask. Men alligevel. Karina snakker om hvor mærkeligt det bliver når vi kommer hjem og alle tager i skole og på arbejde, for vi har jo trods alt været sammen og sovet sammen i 23 dage nu og vi kan selv blive overrasket over hvor gnidningsløst det er gået. Vi roder lidt rundt i dagene men mærkeligt at vi tæller nedad nu. øv