Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Hurra Hurra

Thailand 2009 Posted on Mon, February 23, 2009 11:39:22

Thailand dag 10

I dag er det Tonnys fødselsdag hurra hurra hurra! Så skal der synges hele dagen og siges mange hurraer (40 i alt og det kan tage sin tid J). I dag blandet buffet og American breakfast, samt danske flag og m&m´s. Mere fødselsdagsagtig kan det da ikke blive. I dag står på scooter udflugt til hotsprings i den nordlige ende af byen. Fordi vi er turister koster det penge at komme ind og se dem, det er en sjov politik, andre steder er det halv pris for Thai. Kilderne kan være op til 80 grader varme og man kan købe æg man kan koge i dem, det er også muligt at bade og soppe hvis man har lyst, dette er dog lidt længere nede af strømmen hvor varmen er faldet til ca. 40 grader. Vi alle 5 får os en god soppetur og til vores store overraskelse er dette klima åbenbart eminent for stankelben (altså dem uden vinger) der er helt vildt mange og de er så store som dessert tallerkner. Det afhold nogen fra at gå over broen til udspringet af kilden J, da det er som om de jagter en. Med friske fødder tog vi videre for at se broen Japanerne byggede under anden verdenskrig på deres fært mod Burma, måske ikke så spændende men den var lige på vejen til næste stoppested ”mini grand canyon”. Puha der var langt ned, nu ikke noget med at gå ud til kanten, men flot er det. Man få helt ondt i maven når man kigger ned. Vi stopper ved den lokale bager på vej hjem og køber en flot fødselsdagslagkage til Tonny, men den var flottere end den smagte. Den bliver spist lidt primitivt med plastic skeer og så er det bare om at dykke ned i kagen for vi har ingen knive eller tallerkener. Da vi har daset ved poolen hjemme, går turen ind til byen hvor vi skal aflevere scooterne. Øv, øv og så skal vi hjem og pakke og tidligt i seng da vi skal op 3.30 i nat. Der skal vi køre tilbage til Chiang Mai og flyve videre til koh Samui. Meget spøjst måde at holde fødselsdag på og der var ryddet op efter ”gæsterne” på 0,5. Hov, for resten har vi helt glemt at fortælle om de dyr der ellers er her… om aftenen skal vi lige slå et par kakerlakker ihjel og en slange har vi også set. Her vrimler med firben, stor orange tissemyre og natsværmere og de flotteste fugle i blå og røde farver. Alle vandbassiner er fyldt med fisk og der flyver kæmpe sommerfugle rundt, så her er lidt i alle genrer. Godnat og tillykke med de 40 år!



Racerbøller

Thailand 2009 Posted on Mon, February 23, 2009 11:36:32

Thailand dag 9

Ingen vægur i dag J Skal først nå shuttle bussen ned til byen kl. 10. I dag er morgenmaden en buffet (det er rart at det er forskelligt hver dag) og man kan få lavet sin omelet, lige som man selv vil ”super”. Vi fulgtes ned til byen med de 4 Thailændere fra i går aftes, de skulle på ATV safari, men det kunne vi desværre ikke da børnene er for små. For at holde familie ”up to date” besøger vi en lokal internet cafe for at opdatere bloggen og billederne. Det tager lidt tid da strømmen går ca. hvert kvarter. Bagefter beslutter vi os til at forsøge at leje nogle scootere så vi selv kan køre rundt. Det viser sig at det koster hele 100 bath = kr. 17,- pr/dag, så vi skyndte os at leje 2. Til vores overraskelse spurgt de om ikke også Neline skal havde en, for hun er jo hele 11 år! Men der sætter pylrer mor- og far grænsen, det er måske lige at bede om ballade. At havde sådanne en bikerbabe kørende og svinge hår, det kan da kun gå galt J Som depositum skal jeg ligge mit kørekort hehe ja den er sku god nok. Vi beslutter os for at vores første tur skal gå til ”Mo Paeng” vandfaldet. På scooter nr.1 med sort føre trøje sider bikerbabes Karina og Neline godt kamufleret bag deres Paris Hilton solbriller og tæt forfulgt kommer det lysegrønne lyn med Emma, Philip og Tonny. Ja den er god nok, hernede må man være lige så mange på scooteren som den kan trække, til stor morskab for ungerne. Landskabet er så flot at køre igennem og det opleves på en helt anden måde når det er på 2 hjul, med støv og vind i håret WRAUMMMM (vi snakker 100 kubik). Vandfaldet er ikke så stort med det er en god tur derhen og sjovt at se. Vi får da også soppet lidt. Hjem til poolen og få vasket støv og kubikos af os, der er rigtig varmt midt på dagen. Aftensmaden bliver spist ned i byen og bliver en dejlig blanding af mange forskellige retter som deles mellem os (jeg er stadig forundret over at kunne spise 5 personer med drikkevare for kr. 50,-). Så en stille gåtur ned af bymidten hvor en af de ”indfødte” malede 3 små protrætter af børnene, i akvarel og kun i sort & gråtoner. Aften afsluttes med Nescafé og muffins på terrassen foran hytten.